Guppyer har jeg haft lige siden jeg fik <a href="/akvarier/akvarium_53l">mit første akvarium</a>. Jeg købte to (en han og en hun) og ventede særdeles utålmodigt på at ungerne skulle begynde at komme. Jeg havde jo læst om millionfisken og var dybt skuffet da der efter 4-5 uger stadig ikke var nogen unger. Dengang vidste jeg ikke at de største og flotteste hanner sjældent duede til noget og at den han jeg havde købt sandsynligvis var så langsom at hunnen kunne svømme fra ham i søvne. Senere fik jeg nogle lidt mere naturlige guppyer og så begyndte ungerne også at komme. Jeg har stort set haft guppyer siden og i øjeblikket har jeg en del akvarier med guppyer.<br><br> <h2>At holde guppyer i akvariet.</h2> Personligt kan jeg godt lide at have guppyer i de fleste af mine akvarier, primært fordi de er flotte og giver liv, men også fordi de medvirker til at sky fisk bliver mindre sky. Desværre efterstræber de lidt større fisk ofte guppyerne med halve haler (eller ingen guppy) til følge - derfor er jeg lidt kritisk med hvilke akvarier jeg har guppyer i. Jeg kan specielt godt lide at have guppyer i et artsakvarium, hvor der kun er guppyer. Der får de rigtig lov til at vise deres naturlige opførsel og man kan rigtig se hannernes parringsdans og al den adfærd som ofte bliver undertrykt i et selskabsakvarium. Jeg må så også tilstå at jeg alt for ofte ender med at have for mange guppyer i sådan et artsakvarium, men hvis der går for mange sammen opstår der en naturlig balance, hvor antallet af kønsmodne guppyer bliver konstant og de øvrige ungfisk, går så blot og venter på at der bliver plads til dem. Jeg vil dog lige nævne at inden den balance opstår, er der som regel mange flere fisk i akvariet, end det antal fisk man normalt anbefaler pr. liter. Hvis du har så mange fisk i akvariet, skal du huske at skifte vand hyppigt og i øvrigt være opmærksom på vandkvaliteten.<br><br> Hvis de guppyer man har er flotte og sunde kan problemet med for mange fisk løses ved at sælge dem der er i overskud til andre akvarister eller dyrehandlere.<br><br> Guppyen gik i gamle dage for at være en velegnet begynderfisk fordi den var hårdfør, nem at holde og nem at få til at yngle. Sådan er det desværre ikke helt ikke mere selvom den stadig er nem at få til at yngle og stadig ikke stiller de store krav til hverken udstyr eller foder. Man kan holde guppyer i akvarier helt ned til 12 liter, kun filtreret af et lille luftfilter og fodre dem med tørfoder alene (selvom det ikke er optimale vilkår) og de vil kunne overleve helt fint hvis de er af den rette kaliber. Årsagen skal dels findes i den forædling der er sket i guppyens akvariehistorie og som stadig foregår og dels i udvalget af de guppyer man kan købe. <h3>Indkøb af guppyer.</h3> Mange af de guppyer der sælges i forretningerne er meget lidt hårdføre bl.a. fordi de er blevet drevet alt for hurtigt frem i varmt vand og i nogle tilfælde bruges der også andre tricks for at øge væksten. Selvom de er flotte, oplever man desværre tit at de højst overlever 2-3 måneder i akvariet og det er ikke det man normalt bør kunne forvente sig af en guppy. Det kan som regel bedre betale sig hvis man kan købe danskopdrættede guppyer af private akvarister - det er billigere og guppyerne er oftest langt bedre i stand til at klare sig. Man kan spørge sig selv hvorfor forretningerne ikke sælger danskopdrættede guppyer og det mener jeg der er flere grunde til, primært prisen og sekundært leveringsevnen. En butik tager mellem 10-20 kr. for en guppy de højest har givet et par kroner for. Fra en dansk opdrætter vil prisen næppe være under 10 kr. og så bliver butikken nødt til at tage tilsvarende mere for den og da vi akvarister er et meget prisbevidst folkefærd vil vi ikke give så meget for en guppy. Evnen til at levere i de rette mængder, ensartet størrelse og udseeende er også vigtig og det er kun få danske opdrættere der er i stand til det - dette gælder især de større kæder. Man kan stadig få guppyer der er hårdføre og nemme at holde, men man finder dem ikke i alle butikker. <h3>Foder, temperatur og vand.</h3> Hvad foder angår er guppyen nøjsom - den spiser gladeligt alt tørfoder, frostfoder og levende foder hvis det er småt nok. Temperaturen i et guppyakvarium bør ligge omkring 22-26 grader, jo varmere vand jo hurtigere vokser guppyerne, men bliver til gengæld også mere sårbare. Man bør skifte omkring 20%-25% af vandet hver eller hveranden uge så har guppyerne det bedst. <h2>Opdræt af guppyer.</h2> Guppyer kan opdrættes på mange måder, men resultatet afhænger meget af metoden og ikke mindst kontrollen over opdrættet. Den simpleste form er den der oftest foregår i et selskabsakvarium, men den giver stort set ingen kontrol med opdrættet og som regel også det laveste antal unger. <h3>Parring og kønsfordeling.</h3> Han guppyen har et gonopodium, der er en forlængelse af gatfinnen, og det fungerer som parringsorgan. Gonopodiet kan rettes fremad og føres op til hunnens gatåbning, hvor der afleveres adskillige sædpakker der kan befrugte æggene eller gemmes til senere brug. Æggene befrugtes og udvikles inden i hunnen indtil ungerne fødes. Guppyer parrer sig som sagt i det akvarium de går i, hvad enten det er et selskabsakvarium eller et artsakvarium, og det gør de ofte, lige så tit hunnerne gider. Hvis man sætter en han ned til en jomfruelig hun vil de som regel have parret sig i løbet af 2-3 dage. Man ser ofte en han (eller flere) jagte en hun og forsøge at overtale hende til parring, men hunnen har langt mere at skulle have sagt end det ser ud til. Jeg har ofte hørt andre akvarister sige at man skal have flere hunner end hanner for at hannerne ikke skal stresse hunnerne, men det tror jeg ikke på. I mine rene guppyakvarier ender der altid med at være nogenlunde ligevægt mellem kønnene antalsmæssigt og det tror jeg er en god fordeling. Man kan selvfølgelig godt have flere hunner end hanner hvis man vil have flere unger, men på den anden side er hannerne som regel de flotteste og derfor synes jeg det er lidt ærgeligt hvis ikke der er nogenlunde ligevægt mellem hanner og hunner. <h3>Guppy fødsler.</h3> Hvis fiskene er sunde og bliver fodret godt vil hunnen føde mellem 20 og 60 unger cirka hver 4. uge, unge hunner får som regel lidt færre og ældre hunner lidt flere unger. En ung huns første kuld er ofte kun på 5-10 unger og det kan være en meget stressende oplevelse for hende. Det er ikke usædvanligt at en hun dør efter sin første fødsel pga. stress. For hunner der har overstået den første fødsel er problemet ikke så udtalt ved de efterfølgende fødsler. Guppyer er som de fleste andre fisk ivrige kannibaler og hunnen kan sagtens finde på at hapse de små unger og hvis man vil have så stort et kuld som muligt skal man isolere hunnen i et mindre akvarium hvor der er masser af planter som ungerne kan gemme sig i. Der sælges også også såkaldte "fødekasser" hvor hunnen kan gå indtil hun føder og hvor ungerne flader ned i gennem en rist så hunnen ikke kan nå dem lige efter fødslen. Jeg bryder mig ikke om de fødekasser af flere årsager, bl.a. er de meget små, omkring ½ liter rumindhold og opholdet der kan medvirke yderligere til at stress hunnen. Derudover er der jo problemet med hvor man skal gøre af ungerne - de kan ikke gå i fødekassen ret længe, højst få dage og da er de stadig for små ti lat gå sammen med forældrene uden at nogle bliver spist. For mig er der kun to alternativer, nemlig at have et ekstra akvarium til ungerne, hvor de kan vokse eller leve med at de fleste unger bliver til "levende foder". I et rent guppyakvarium vil der næsten altid overleve nogle enkelte unger selv om de går sammen med voksne guppyer, så det er ikke strengt nødvendigt med en masse tiltag for at redde ungerne. <h3>Ungernes opvækst og udvikling.</h3> Guppyunger vokser hurtigt, og hvis de bliver fodret med <a href="/foder/klaekning_af_artemia_salina.html"> nyklækkede</a> eller afskallede artemia, <a href="/foder/frostfoder_cyclops.html">frosne Cyclops</a> og lidt tørfoder, er hannernes gonopodium færdigudviklet og klar til parring efter ca. 4-5 uger, mens hunnerne først er kønsmodne efter omkring 8-10 uger. Ved 5 ugers alderen begynder hannerne at farve ud og det fortsætter til omkring 12 ugers alderen. Efter de 12 uger begynder hunnerne at blive markant større end hannerne og guppyen er fuldt udvokset når den er omkring 6 måneder. Den forventede levetid for en guppy er omkring 1-2 år afhængig af type og vilkår. Selvom de er kønsmodne i en tidlig alder er det som regel bedst at lade dem blive lidt ældre inden man bruger dem til avl, så man er sikker på at avlsfiskene har det udseende man ønsker. Unge hunner får små kuld, men til gengæld er ungerne som regel lidt større fra fødslen. <h3>Forædling af guppyer.</h3> Guppyer forædles ofte og med den forholdsvis korte opvæksttid, kan man hurtigt se resultatet af sine anstrengelser. Jeg ved ikke helt om jeg bryder mig om udtrykket "forædling", da det jo ikke altid er et bedre resultat der kommer ud af forædlingen, men det er det udtryk der normalt anvendes om den proces, hvor akvaristen udvælger de avlsfisk der har de egenskaber han ønsker at fremelske, og avler systematisk på dem.<br><br> Hvis du er interesset i seriøs guppyavl og forædling af guppyer vil jeg anbefale dig at tage kontakt til Dansk Guppy Klub (Du kan finde linket under Links) som normalt gerne hjælper med råd og vejledning, samt avlsfisk af kontrolleret herkomst. De ser naturligvis også gerne at man bliver medlem af klubben, fordelen ved det er ofte at man ikke skal betale ret meget for fiskene. <h2>Mine egne guppyer.</h2> Jeg har igennem flere år forsøgt at få en ren stamme af grå snakeskin (leopard- eller wienerguppyer), og har hårdhændet sorteret alle hanner og hunner fra der ikke svarede til mine forventninger. Det kunne have været gjort langt mere systematisk, men det valgte jeg at lade være med. Min stamme var langt fra ren, da over halvdelen af mit yngel var halvsorte med røde slørhaler. Jeg er overbevist om at det skyldes mit valg af hunner, hvor jeg valgte de halvsorte frem for de grå. I 2005 led mine anstrengelser et alvorligt knæk, da en af mine Red Back scalarer blev store nok til at gabe over hannerne og udryddede stort set hele min stamme af snakeskins. Jeg fik hurtigt flyttet de resterende guppyer til et andet akvarium, men det viste sig at være tæt på nyttesløst. Årsagen var at næsten samtidigt havde jeg købt en flok guldguppyer og jeg havde også været så heldig at få 3 stammer fra DGK. Min hensigt var at opdrætte alle 4 typer udover mine snakeskins, men næsten alt gik galt. Det viste sig at der var klisterhaler og muligvis også en anden sygdom hos nogle af de guppyer jeg anskaffede - formentlig de guldguppyer jeg havde købt - og den bredte sig til stort set alle mine guppyer. Hovedårsagen til miseren var at mine planer var alt for ambitiøse - det er nærmest umuligt at holde 5 guppytyper med mindre man har 20-30 akvarier dedikeret til formålet, og samtidig blev opgaven simpelthen for stor da jeg også havde mange andre fisk udover guppyerne. <h2>Status September 2006.</h2> I starten af 2006 havde jeg kun få guppyer tilbage, men næsten alle typerne var fortsat repræsenteret, der var bl.a. halvblå med rød slørhale, 3/4 sort med rød hale eller sort hale, der var enkelte guld og ikke at forglemme en enkelt snakeskin. Mine stærkt reducerede planer er at holde 2, måske 3 typer og nogle enkelte andre fiskearter derudover. Foreløbig har jeg reduceret i typerne så jeg kun har de 3/4 sorte og deres yngel, samt min enlige snakeskin og et par grå hunner, samt noget yngel fra dem hvor jeg er usikker på faderen. Jeg har også beholdt en enkelt af de halvblå hunner, men jeg ved ikke helt hvad jeg vil med den endnu. <h2>Lidt om genetik.</h2> Guppyunger arver deres udseende fra deres forældre, men ikke alle gener er dominante, hvilket betyder at hvis man f.eks. krydser en grå guppy med en guldguppy, vil alle ungerne se grå ud, men ca. halvdelen vil have skjult anlæg for guldguppy. Krydser man derefter en bror og en søster der begge har det skjulte guldguppyanlæg, vil man i teorien få en fjerdedel guldguppyer, en fjerdedel grå guppyer og halvdelen vil være ligesom forældrene med skjult anlæg for guld. Nogle egenskaber nedarves via hannen, hvilket f.eks. gælder snakeskin mens andre nedarves fra hunnen, hvilket gælder bl.a. slørhaler. Det kræver derfor en del viden om hvilke farver og former der er dominante eller vigende og hvilken forælder det nedarves fra for at kunne forudse resultatet af en krydsning.<br><br> En anden interessant betragtning er at hvis man lader sin stamme gå uden indgreb (sortering), vil den efterhånden gå tilbage til en vildtlignende farveform, da det er det stærkeste gen og da de vildtlignende hanner med deres små haler, ofte er de hurtigste til at få befrugtet hunnerne.<br><br> Jeg håber at kunne uddybe dette emne med konkrete eksempler på et senere tidspunkt.