Hvem har ikke haft den lille mundruger som en af deres første cichlider? Den meget udprægede yngelpleje, også efter ungerne er sluppet første gang, har fascineret i tusindevis af akvarister verden over, og der i blandt også mig. Jeg havde den også da jeg første gang havde akvarium, men efter jeg startede akvariehobbyen op igen, har jeg også haft to slægtninge, nemlig <a href="/fisk/pseudocrenilabrus_philander.html"> P. philander</a> og <a href="/fisk/pseudocrenilabrus_nicholsi.html">P. nicholsi</a>. Det var en af de første fisk overhovedet, hvor det lykkedes mig at få unger til at vokse op til fuld størrelse. Nu om stunder er mundrugerne fra Malawi, Tanganyika og Victoria sørene langt mere populære, pga. et kæmpe udbud af flotte farver og stor variation, men især for en nostalgiker som mig, er den lille mundruger stadig en gevinst for mit akvarium og jeg håber at få nogle gode billeder af yngelplejen meget snart.<br><br> <h2>Udseende</h2> Den overvejende farve er grå, med noget brun/grøn - gyldent der tiltager ned mod halefinnen, specielt hannen og den har også en række sarte farver, med blå og røde toner i finnerne. <h2>Adfærd</h2> Hannen kan godt markere sig overfor andre fisk, men jeg vil ikke betegne den som en aggressiv art, selvom jeg har hørt om andre der har haft problemer med aggresioner. Jeg har altid holdt dem parvis, men jeg har hørt andre anbefale flere hunner til en han. Da jeg ikke har haft problemer med dem i par vil jeg også fortsætte med det, indtil jeg muligvis bliver klogere en dag. Når man har dem parvis er det vigtigt at holde øje med der ikke er en af fiskene (som regel hunnen) der bliver kanøflet for meget af den anden.<br><br> Dagen efter jeg satte dem i akvariet, var hannen allerede i gang med at gøre sine hoser grønne hos hunnen. Når hun kommer i nærheden, skruer han helt op for farverne og viser hende sin strålende bug mens han sitrer det bedste han har lært. Det vil ikke undre mig hvis hun snart går med æg og forhåbentlig får jeg fanget nogle billeder af legen inkl. optakten.<br><br>