Jeg har haft et par P. philander philander, en cichlide tæt beslægtet med <a href="pseudocrenilabrus_multicolor.html"> den lille mundruger</a>, men den har blå læber og er en anelse mere farvestrålende. Den findes flere steder i Afrika, bla. i søerne Victoria, Malawi og Tangyanika. Den er rimelig nem at holde og er ikke specielt aggressiv overfor andre fisk. Den graver heller ikke ret meget, undtagen når de skal lege, hvor de gerne vil have en lille fordybning i gruset. Jeg har haft to kuld unger, hvor rugetiden var på ca. 2 uger. Begge kuld lå på omkring 60 stk, men der var ret stor dødelighed blandt ungerne, specielt i det første kuld, og der er kun opvokset 20 i alt.<br><br> Jeg har skilt mig af med de voksne fisk, og de første par kuld unger, men da jeg solgte de sidste unger kunne jeg ikke dy mig for at lade en hun der gik med unger, spytte dem ud, så jeg beholdt omkring 10-15 unger, som jeg lod vokse op. Jeg var egentlig overbevist om at philanderne voksede utrolig langsomt, men det var en fejl. Hvis man fodrer med rigelige mængder artemia vokser de pænt hurtigt - de var kun omkring 1½ måned da de største allerede var ca. 2½ cm med tydelige tegn på begyndende udfarvning.<br><br> Jeg har ikke længere flere tilbage, men det er absolut en fisk der kan anbefales hvis man gerne vil prøve kræfter med en mundruger der ikke er endemisk for Malawisøen.