Jeg købte en han og en hun af P. sp. 'Black Dorsal' Lundo Island i Planteimporten. På billedet ses hannen, der er langtfra udfarvet, som det fremgår af billedet, men den er siden da blevet langt mere blå (og flot). Jeg har desuden fået et kuld på 10 unger.<br><br> Fredag den 12. april 2002 legede de igen. Jeg havde haft flyttet hannen et par dage fordi han jagtede specielt hunnen, men også alle de andre fisk i akvariet. Da jeg satte ham tilbage i akvariet for han over til hunnen og spillede op, og i løbet af en halv time var de igang med at lege. Efter legen gik hunnen og gemte sig med æggene og efter 14 dage flyttede jeg hende til mere rolige kvarterer, så hun kunne spytte ungerne i fred. Hun havde over tredive unger, da hun endelig spyttede dem ud efter lidt over tre uger.<br><br> Arten er temmelig aggressiv og dominerende, og hannen skabte en hel del ufred i mit daværende Malawiakvarium, hvor bl.a. mine saulosier ikke fik meget spillerum. Det medførte at jeg blev lidt træt af dem, og i første omgang solgte jeg de 2 voksne fisk, og senere omkring juletid 2002 solgte jeg de øvrige unger.