AquaInfo.dk logo
corner

54 liters akvarium



Et af de berømte startsæt.

Mit 'startsæt' uden fisk - jeg har endnu ikke bestemt mig for hvad der skal i.

Mit 'startsæt' uden fisk - jeg har endnu ikke bestemt mig for hvad der skal i.

I slutningen af 2005 da jeg havde besluttet mig at skille mig af med den store reol, kunne jeg ikke dy mig for at købe dette startsæt med alt tilbehør for kun 299,- i Maxizoo i Næstved. Det står der hvor mit 45 liters stod før og passer faktisk rigtig godt på pladsen. Udover akvariet, medfølger låg med indbygget lampe, indvendigt filter, varmelegeme, termometer, vandtilberedningsmiddel og en lille bøtte foder. Jeg overvejede faktisk om jeg skulle købe et til næste gang der kom et tilsvarende tilbud (hvilket der havde været nogle gange det år), men jeg er kommet frem til at det bedre kan betale sig for mig at købe delene løst, da jeg (næsten) altid har varmelegemer i overskud og filteret bruger jeg alligevel ikke. Den primære grund til at jeg solgte mit 45 liters akvarium og købte dette startsæt, var at få den medfølgende heldækkende lampe, men den er efter min mening ikke kraftig nok til at lyse akvariet ordenligt op og så er pointen jo væk.

Teknik

Som filter bruger jeg et stort luftdrevet filter og belysningen klares af det rør der er indbygget i låget. Jeg har ikke varme på hele tiden, men når jeg har, bruger jeg det medfølgende 50W glasvarmelegeme.

Interiør

Jeg har ikke gjort meget ud af interiøret - bundlaget er et tyndt lag fint rødt granit, det klassiske Råda i kornstørrelse 0,8-1,2 mm. og der er derudover et par enkelte knytnæve store sten, to huler af kokosnødder og en meget lille trærod.

Beplantning

Akvariet er fyldt med flydeplanter, Najas guadalupensis. Den fungerer udemærket som beskyttelse for små unger og den hurtige vækst giver en stor vandrensende effekt.

Anvendelse

I en lang periode havde jeg 5 C. sterbai gående der sammen med en flok guppyer og en flok h. formosa og de trivedes udemærket sammen. Senere brugte jeg akvariet til et opdrætsforsøg med et par sommerfuglcichlider, mit hidtil mest bedste forsøg, der dog endnu en gang ikke lykkedes. I øjeblikket er akvariet ikke i brug.

Factsheet
54 liters akvarium
Type
Siliconelimet
Anskaffet
november 2005
Længde
60 cm
Stand
Nyt
Højde
30
Anvendelse
Opdræt
Bredde
30
Kommentarer
Det er lidt fantastisk hvad man kan få for 299,-
Images
 
Unfortunately, there are no more pictures of 54 liters akvarium
 

Comment:


Christoffer: Okay tak for svaret, men jeg har lige fundet ud af at det ikke er lige præcist den slags pumpe jeg har, min er der et lille gummirør ovenpå så der bliver suget luft ind i.
Reply from webmaster: I så fald kan du jo evt. sætte et længere rør på.
Christoffer: Jeg har samme akvarie som er på dette billede. Men har dog 2 spørgsmål, hvilke fisk passer i størelsen til akvariet og hvordan kan du have dit luftfilter så langt nede når luftrøret er så kort?
Reply from webmaster: Det er bedst med små fisk som guppy, platy, kilepletbarber og lignende - bare helst ikke fisk over 5-6cm og endelig ikke for mange. I den nævnte størrelse kan der maks. være 10-15 stykker. Mht. filteret forstår jeg ikke spørgsmålet - det behøver ikke luft.
Henriette: Er der en grund til at termostatet og filteret sidder i hver sin side? Er der "regler" om det?
Reply from webmaster: Ikke saa vidt jeg ved - jeg har mine siddende der hvor hvor det passer bedst. Det eneste hensyn jeg kan komme i tanke om er at det er en fordel hvis varmen bliver cirkuleret effektivt rundt i akvariet, men saa skal de jo sidde taet paa hinanden.
mike: Er juwel mere holdbart når det er så dyrt?
Reply from webmaster: Aner det ikke for at være ærlig. Som regel er der kræset mere for detaljer og den slags, men jeg ved ikke om det er mere holdbart.
Aisha: Hej, jeg har selv lige købt en startsæt i aldi - meget billigt :) Men er de lige så holdbare som de andre? - jeg er lidt bekymret for kanterne, da de er siliconelimet?
Reply from webmaster: Det kommer an på hvilken holdbarhed du spørger til. Evnen til at holde tæt er præcis den samme uanset om det er den ene eller anden type akvarium så længe vi taler om firkantede akvarier. Holdbarheden overfor slag og stød er ikke helt så god på et silikonelimet akvarium som på et med aluminiumskanter, men generelt skal man passe meget på med slag og stød da glas er meget svag i kanterne. Det er dog meget sjældent at der sker noget.


From:

Contents:

Aquariums
Fish and Plants
Plants
Feeding
Technical
Stories
Fishes for sale
News archive
Aquatic stores
Links
About AquaInfo.dk
Guestbook



Se siden på dansk: View page in english:

Image: poecilia reticulata

Rød Albino guppy med dobbeltsværd fra Benny Trustrup.

Valid XHTML 1.0!
Rated by ICRA

Page design by CBSoft.
---------------------------
online.
Visitors to date
---------------------------


This page have been shown 11091 times and was updated on
Home | Aquariums | Fish and Plants | Plants | Feeding | Privacy | Contact

Copyright © 2002-2008. All pictures and text belongs to AquaInfo.dk