Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Akvariereol, samlet indhold: 515 liter

Akvariereol, samlet indhold: 515 liter

Akvariereol, samlet indhold: 515 liter

Information på Aquainfo.dk

Skrevet den 31-05-2004 09:25 af cab

Der er 3 20 liters og 2 12 liters på den øverste hylde, og et 128 liters på næste hylde. Nedenunder står et 153 liters og nederst 2 75 liters specialbyggede. Jeg har selv bygget reolen af Porsarør, hvilket er særdeles nemt, men også ret dyrt.

Version I

I første omgang byggede jeg reolen til 2 akvarier på hhv. 53 og 63 liter, samt 3 på 20 liter. På toppen skulle der så have stået et på 160 eller 180 liter en gang med tiden. Den var 100 cm lang og 40 cm bred.

Version II

Sådan gik det ikke for jeg ville gerne flytte reolen og for at kunne passe, skulle den være lidt kortere. Den blev så ændret til sin nuværende grundform, og jeg begyndte at jagte de sidste akvarier der manglede. Det blev til de 3 20 liters i toppen, et 63 liters, et 153 liters og 2 75 liters.

Version IIb

Den næste ændring var at få byttet mit 63 liters med et 128 liters.

Version IIc

Derefter fik jeg proppet et 16 liters op på den øverste række.

Version IId

Der var stadig et par ledige kvadratcentimeter så byttede mit 16 liters ud med 2 12 liters. Nu er stort set hele reolen bundareal optimalt udnyttet.

Version IIe

Da jeg havde fået bestykket reolen med alle de akvarier den kunne bære, gik det op for mig at der manglede noget finish. Samtidig læste jeg også at den allervigstigste faktor i akvariefotografering er lys og derfor besluttede jeg for at udbygge lyset med 3 E14 fatninger på hver række, 2 til ekstra lys og 1 til skumringslys før hovedlyset tænder og slukker. Derefter lukkede jeg hullerne mellem akvarierne med limtræ så lyset ikke generede beskueren og samtidig gav en flot finish på reolen. Reolen er den dyreste enkeltting, jeg har anskaffet til mine akvarier. Samlet pris incl. lys ligger omkring 3.000 kroner.

Version IIf

Jeg har fundet ud af at jeg har lavet en konstruktionsfejl, eller rettere sagt, har jeg fundet ud af at selv små akvarier vejer for meget til at man kan samle Porsa profiler på den tværgående led, sådan som jeg har gjort på den øverste række. Jeg bliver derfor nødt til at flytte de øverste akvarier, demontere lyset på den næstøverste række, og udskifte de tværgående profiler i den øverste række og derefter anvende en hylde der flugter med overkanten af profilen af hensyn til de 2 12 liters.

Tilbage til forsiden

Faktatabel
KategoriAkvariumTypeAkvariereol, aluminium
AnskaffetAugust 2001Længde97.5
Højde190Bredde40
KommentarReolen er ombygget af flere omgange, hvilket også ses af billederne.

Kommentarer


  • Anonym skrev den 2006-11-20 15:20:07

    Hvordan renser du akvarierne, i dine reoler.

    Svar fra webmaster: Vandet tapper jeg af med en slange efter hævert metoden og ruderne renser jeg med en skraber. Ved hovedrengøringer tømmer jeg akvarierne helt og tager dem ud af reolen.


  • Steen Flemming skrev den 2006-10-19 17:54:59

    Ak ja, hvem der bare fik lov til en så stor og flot akvarivæg. Må jeg forøvrigt give mine største komplimenter til din hjemmeside (Højleddet). Sjældent har jeg fået så meget viden om min hobby. Stort TAK.

    Svar fra webmaster: Indimellem så jeg gerne at den var dobbelt så stor (eller mere), men med den tid jeg har til min hobby er den passende, så jeg er også ret glad for den.

Tilbage til forsiden