Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Her ses akvariet efter 1 dags klaring.

Her ses akvariet efter 1 dags klaring.

75 liters akvarium (højre)

Information på Aquainfo.dk

Skrevet den 11-12-2005 22:03 af Webmaster

Jeg købte dette akvarium brugt i marts 2002 sammen med et magen til og et på 153l. De indgik alle tre i den anden version af min lille akvariereol.

Teknik

Akvariet bliver filtreret af en blå filtersvamp på 40x40x5cm med et luftdrevet pumperør der står langs den ene endevæg. Det bliver opvarmet af et 100W Via Aqua stålvarmelegeme med separat føler og udvendig temperaturregulator. Belysningen er halvdelen af et 18W lysstofsrør monteret oven over, samt en enkelt 5W sparepære der giver et skumringslignende lys før og efter hovedlyset tændes. Lyset styres af to ugeure.

Interiør

Jeg har besluttede i juni 2004 at omligge akvariet til et Tanganyika klippekystakvarium. Interiøret var min første hjemmelavede baggrund, tre kalksten, en halv kokosnød (til ære for 3 ancistrus) og to cryptocoryner. Bundlaget var fint sand, kornstørrelse 0,3-0,7mm.

Nu er interiøret mere sparsomt og består kun af et par kokosnød-huler.

Beplantning

I øjeblikket har jeg kun flydeplanter i akvariet, samt en stor klump Javamos.

Anvendelse

Akvariet har været benyttet som artsakvarium for mine multifasciatus, forskellige amerikanske cichlider, og som spytteakvarium for større Malawicichlider. Siden blev det et artsakvarium for J. transcriptus og i øjeblikket bruger jeg det som opvækstakvarium. Mine transcriptus har jeg flyttet til mit nye 148 liters som de har delt med mine N. similis, en flok Cyprichromis leptosoma "Tanzania Neon" og en flok N. leleupi.

Tilbage til forsiden

Faktatabel
KategoriAkvariumTypeAluminium
AnskaffetMarts 2002 Længde45 cm
Højde40Bredde42
AnvendelseKlippekystakvarium, Tanganyika StandRimelig pæn
KommentarAkvariet er specialbygget hos Aqualine.

Kommentarer


  • Tommy skrev den 2009-04-12 18:47:17

    hejsa... eg vil bare spørge om man kan have et scalare par i et 75 liters???? Det er kun dem , vil nemlig gerne opdrætte dem. Jeg havde et koi scalare par i tankerne.

    Svar fra webmaster: Det kommer an på højden på akvariet - de skal mindst have 40 cm i højden og helst 50, så for akvarier i standard mål betyder det mindst et 128 liters og helst et 250 liters. Mine 75 liters er specialmål og er 40 cm høje.


  • Anonym skrev den 2008-05-09 21:07:32

    Hvordan lavede du den baggrund? og hvor mange multifasciatus kan du have i hvis det kun er dem?

    Svar fra webmaster: Jeg fyldte en balje 2/3 med sand og lavede aftryk med sten og rødder i sandet. Bagefter fyldte jeg baljen helt op med PU-skum og lagde en plade over. Bagefter har jeg udhulet den hærdede PU-skum og malet med alfix i blandet med farve.

    Jeg ville starte med at sætte en 5-8 stykker i, så skal de nok selv sørge for resten. Der kan vel maksimalt være omkring de 20 multier i et 75 liter.

Tilbage til forsiden