Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Opdeling i 4 rum har jeg lavet med en acrylplade fra Jem og Fix til 40 kr.

Opdeling i 4 rum har jeg lavet med en acrylplade fra Jem og Fix til 40 kr.

100 liters akvarium

Jeg har købt mit første nye alu-akvarium

Skrevet den 30-06-2004 05:38 af cab

Jeg købte dette specialbyggede akvarium i juni 2004 for at give min reol en bedre afslutning, samt øge fleksibiliteten ved at bruge løse rumdelere i akvariet. Det stod på toppen af min lille akvariereol, der hvor der tidligere stod 3 20 liters og 2 12 liters akvarier.

Teknik

Akvariet blev filtreret af en blå filtersvamp på 100x25x5cm med fire luftdrevne pumperør der stod langs bagvæggen. Det blev opvarmet af et 100W Via Aqua stålvarmelegeme med separat føler og udvendig temperaturregulator. Belysningen var et 18W lysstofsrør monteret oven over, samt en enkelt 5W sparepære der gav et skumringslignende lys før og efter hovedlyset tændes. Lyset blev styret af to ugeure.

Interiør

Akvariet havde hverken bundlag eller dekoration, men var opdelt i 4 separate afdelinger. Som rumdelere havde jeg købt en acrylplade i Jem og Fix og skåret den til samt boret en masse huller i den for at sikre vandgennemstrømning. Udover at opdele akvariet, holdt de også måtten på plads.

Beplantning

Af planter var der kun flydeplanter, Hornblad (Ceratophyllum demersum) og Najas guadalupensis. De er begge hurtigvoksende og bidrager til at rense vandet for overskydende næringsstoffer.

Anvendelse

Jeg brugte akvariet til opvækst og opbevaring når jeg havde fisk der skulle sælges eller ikke passede til nogle af de andre akvarier.

Tilbage til forsiden

Faktatabel
KategoriAkvariumTypeAluminium
AnskaffetJuni 2004 Længde97,5 cm
Højde25Bredde40
AnvendelseOpvækstakvarium StandKøbt som nyt.
KommentarDette akvarium giver virkelig det sidste "touch" på min reol.

Kommentarer


  • Brian skrev den 2007-04-23 20:07:49

    Hej. Hvor tyk er din acryl plade? Hvor kan man købe et reol system? Hvor lang tid skal der gå fra der bruges silikone til akva må bruges? Håber du kan give svar.

    Svar fra webmaster: Jeg mener den er 5 mm tyk. Reol systemer kan man bygge selv og stumperne kan købes direkte hos Porsa eller hos de fleste byggemarkeder. Hvis man vil købe reolen færdig kan man formentlig købe det hos en akvariebutik. Silikone skal tørre minimum 24 timer, gerne 48 timer.


  • Brian skrev den 2007-04-07 03:42:57

    Hej. Hvordan har du sat pladerne fast? sider de i spænd eller hvad.
    Hvor lille har du boret hullerne? ynglet kan vel svømme ind til hinanden.

    Svar fra webmaster: Pladerne sidder i spænd mellem frontruden og svampen der står op af bagruden.
    Hullerne er boret med et 2mm bor og yngel af ungefødende og mundrugere kan ikke svømme igennem. Til gengæld er der enkelte steder hvor silikonen forhindrer pladen i at komme helt tæt på ruden og der kan ungerne ind i mellem komme igennem.


  • Jacob skrev den 2006-08-23 15:41:44

    Okay. Jeg troede det var guppyunger :-)

    Svar fra webmaster: Det er heller ikke helt nemt at se på billedet, men guppyunger er det ihvertfald ikke.


  • Jacob. skrev den 2006-08-21 16:49:21

    Hvad for nogle unger har du i akvariet ? Helt til venstre i akvariet.

    Svar fra webmaster: Det må være unger af Cynotilapia afra sp. "yellow top", hvis jeg husker korrekt.

Tilbage til forsiden