Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Klækkeapperat for levende Artemia salina nauplier.

Klækkeapperat for levende Artemia salina nauplier.

Artemia klækkeapperat

Information på Aquainfo.dk

Skrevet den 26-12-2004 13:11 af Webmaster

Det er nemt og billigt at fremstille en klækkecentral til Artemia salina nauplier af to sodavandsflasker. Nedenfor kan du se en billedserie, der viser hvordan man bærer sig ad. Her ses det færdige resultat sat i drift. Hvis du har spørgsmål eller problemer er du velkommen til at sende mig en mail.

En af ulemperne ved denne konstruktion, er det forholdsvis lave tyngdepunkt, der gør at klækkeren kan vælte. Det kan modvirkes ved at fylde bunden med silicone eller et lignende fyld eller man kan vælge at bygge en lidt dyrere model, nemlig Deluxe Artemia klækkecentralen.

Tilbage til forsiden

Faktatabel
KategoriMaterialeliste
KommentarNår man borer hullet i proppen skal det være så rundt som muligt af hensyn til tætheden. Det kan drille lidt med at få hullet i proppen tæt, men det kan klares med lidt silicone.
PrisCa. 10,-
Materialer2 2 liters Cola flasker ( evt. 1½ liters)
½ - 1½m luftslange
VærktøjEn boremaskine
et 5,5mm bor
en hobbykniv

Kommentarer


  • Jan skrev den 2013-01-10 19:39:06

    Hvordan høster du dem?

    Svar fra webmaster: Man slukker for luften og venter til de falder til ro - så synker de mod bunden, hvor du kan suge dem op med en pipette. Se evt. også her.


  • Mig skrev den 2010-11-09 16:53:34

    Kan man sætte en luftsten på slangen? Det tar meget at lyden?

    Svar fra webmaster: Det kan du godt, men de har det med at stoppe til, så de skal renses ret ofte.


  • alexander skrev den 2008-04-01 21:14:36

    og hvordan er det lige der kommer luft ind gennem slangen?

    Svar fra webmaster: Man sætter den til en luftpumpe. Der skal være boret huller til gennemførslen af slangen og man skal sørge for at den ikke er i klemme, men det plejer ikke at være et problem.


  • Michael skrev den 2007-03-10 08:39:25

    Man kan MEGET nemt få det tæt mellem luftslangen og proppen. Stik kun slangen 1/2 cm gennem proppen og pres så plastik-røret fra en knust luftsten ned i slangen fra modsatte side af hvor slangen går ind.

    Svar fra webmaster: Ok, tak for tippet - det må jeg prøve.


  • jimmy skrev den 2007-02-11 21:04:19

    ok det vil jeg prøve, takker for svaret.

    Svar fra webmaster:


  • Anonym skrev den 2007-02-11 10:04:13

    Hej Web. Jeg lavede en artemiaklækker som vist ovenfor, den har nu stået og "ruget" i 5 dage, men jeg syntes ikke at der er kommet mere end en meget lille brøkdel ud af det. faktisk kan de vist tælles på en hånd. hvad kan det skyldes.? Den står i et rum med ca. 20 grader.

    Svar fra webmaster: 20 grader er i den lave ende, men de burde klækkes alligevel, bare lidt langsommere - dog ikke i nærheden af 5 døgn. Der er normalt ingen ben i det, men kvaliteten og alderen på æggene er vigtig og kan være problemet her. Selvom man ikke kommer salt nok i plejer det at lykkes alligevel. Når du starter en klækning, kan du godt regne med at hvis ikke de er klækket efter 48 timer, sker det næppe. Så efter 48 timer er der ikke andet at gøre end at smide det gamle ud og sætte en ny portion over. Prøv evt. at stille dem et sted hvor der er lidt varmere.


  • jimmy skrev den 2007-02-04 11:14:21

    hvordan gør du luftslangen tæt så der ikke kommer vande ud af proppen? med silicone eller hva?

    Svar fra webmaster: Det kan være svært, hvis det ikke lykkes i første hug. Fidusen er at bore hullet mindre end slangen så slangen selv tætner hullet, men ikke for småt så slangen "folder" for så bliver det også utæt. Det er ikke lykkedes for mig at få tætnet det ordentligt med silikone - det bliver altid utæt efter kort tid, så i stedet laver jeg en ny prop hvis (når) problemet opstår.

Tilbage til forsiden