Ancistrus dolichopterus (Sugemalle)

Artsnavnet er ikke 100% sikkert, men sugemaller det er det.

Jeg havde aldrig haft sugemaller før, men det måtte jeg prøve da jeg anlagde mit nye 430 liters akvarium i 2001. Jeg købte derfor 4 af en lokal opdrætter, men jeg havde ikke det store held med de første og i alt har jeg købt ca. 30, hvoraf jeg har omkring halvdelen tilbage. Jeg har fire hanner der yngler og mindst to af dem har to eller tre hunner.

Foder og pleje
Sugemallerne lever fortrinsvis af grøntfoder og er normalt særdeles effektive til at holde algebestanden i et akvarium nede, men de spiser også gerne frostfoder og de skal jævnligt have mallepiller eller lignende for at opretholde en passende foderstand. Det er vigtigt at der er mulighed for at hannerne kan finde huler hvor de kan skjule sig og der skal også helst være trærødder i akvariet, da de rasper træmasse af rødderne som en vigtig del af deres kost, ikke mindst i opvæksten. Jeg har købt et par kokosnødder som jeg har knækket og lagt ned til dem som huler. Det skulle give dem mere tryghed og anspore til legen, sammen med alsidig og kraftig fodring. Indtil videre har der været to hanner der har brugt en af kokosnød hulerne, mens der er en anden der har brugt et hul i en trærod og en der har benyttet undersiden af en sten. Alternativt kan mindre stykker elektrikkerrør også anvendes, hvilket jeg dog ikke synes ser så godt ud i akvariet, eller man kan bruge bambusrør.

Leg og yngel
Der er ret tydelig forskel på hanner og hunner, da hannerne udvikler nogle vækster ved munden, der nærmest ligner skæg. Ancistrus er ikke svær at få til at yngle, men jeg har endnu ikke opdaget legen før der var æg eller unger. Jeg har derfor ikke sikre iagttagelser på hvad der har sat legen i gang, men jeg har en forventning om at god foderstand (frostfoder og grøntfoder) og friskt vand er medvirkende til at legen går i gang. Det gælder selvfølgelig for mange fiskearter. Den vigtigste forudsætning for opdræt af Ancistrus er at man har et kompatibelt par af samme art. Det er ikke så selvfølgeligt som man skulle tro, da der findes et utal af arter inden for slægten, og de sælges ofte under samme betegnelse. Den sikreste metode til at få et eller flere par, er at købe 6-10 unger fra samme kuld og lade dem vokse op og parre ud.

Æggene er meget store og helt orange og de er omkring 2-3 dage om klække. Det er hannen der står for yngelplejen og han holder ungerne inde i sin hule indtil de er store nok til at klare sig selv (normalt), hvilket er omkring 5 dage efter klækningen.

Første gang jeg opdagedede at der var unger, var der kun 2-3 stk tilbage. Anden gang var der en del flere, hvilket jeg opdagede da jeg løftede den trærod de boede i op af akvariet og alle ungerne myldrede ud af hullet. Deværre fik de øvrige fisk i akvariet hapset en del inden jeg fik fanget omkring 25 unger op. I et senere kuld var der omkring 40 unger jeg fik fanget og en 10 til 20 unger jeg ikke kunne fange. Det kan helt klart anbefales at lade parret gå i et akvarium for sig selv eller ihvertfald med nogle fisk der er mindre glubske end cichlider, hvis man ønsker ungerne skal overleve.