|
|
Labidochromis caeruleus (Golden Special, Electric Golden)Electric Golden er en af de flotteste mbuna'er og er meget populær.Da jeg havde haft mit 430 liters akvarium kørende et halvt års tid, fik jeg lyst til at prøve kræfter med nogle nye arter og det endte med at blive begyndelsen på min Malawitrend da jeg forelskede mig i denne knaldgule fisk med sorte finner. Jeg startede med at købe 3 Golden, hvor jeg angiveligt købte en han og to hunner, men ud fra deres opførsel at dømme er jeg overbevist om at det var omvendt. Det er normalt ret svært at skelne hanner og hunner før de er fuldt udvoksede.Af de Malawi cichlider jeg har haft hidtil, har Golden været den mest fredelige (og sky). Jeg havde den gående i mit selskabsakvarium, men da jeg havde startet et Malawiakvarium med flere andre mbuna'er ville jeg samle dem alle på et sted og jeg flyttede de tre Golden jeg havde over i malawiakvariet, men de holdt ikke længe der, da en meget dominerende maingano desværre slog dem ihjel. Heldigvis havde mine Goldens nået at yngle mens de gik i selskabsakvariet og ud af det kuld unger var der 7 der voksede op. Ud af de 7 har jeg valgt de flotteste, 1 han og 3 hunner og de yngler jævnligt, så jeg har nu masser af små Goldens der vokser op. For at undgå indavl har jeg suppleret med to ungfisk fra en anden opdrætter - jeg håbede det var to hunner, men jeg er ret sikker på at den ene er en han. Foder og pleje Goldens er glade for klipper hvor de kan gemme sig i mellem og de har generelt brug for gode skjulesteder og områder hvor de kan føle sig sikre. De er sjældent den dominerende art i akvariet, men normalt lider de ikke overlast fra de dominerende arter. Jeg ved stadig ikke helt hvad der gik galt med mine maingano'er, men siden da har jeg pisk puttet flere fisk i akvariet for at sprede aggressionerne, for så vidt angår malawicichlider. De spiser næsten alt, men som de fleste mbuna'er har de ikke godt af for kraftigt foder - de skal have grønt i maden, f.eks. flagefoder tilsat spirulina og de er også glade for frosne cyclops. Obs. På trods af at jeg selv har haft dem gående i et selskabsakvarium, er det ikke en selskabsfisk - den kan snildt snuppe fuldvoksne guppyhanner i en mundfuld og ligeledes adskillige tetraarter. Hvis den er den eneste Malawicichlide i et traditionelt selskabsakvarium kan den blive meget dominerende. Leg og yngel Goldens er nemme at få til at yngle - med jævne mellemrum udser den dominerende han sig en moden hun og de leger på typisk mbuna vis, hvor de svømmer hurtigt rundt i en cirkel og nærmest jagter hinandens halefinne, også kaldet "tailchasing" i de fleste bøger. Når legen er overstået trækker hunnen sig tilbage til et roligt sted, hvor hun forsøger at undgå at vække opmærksomhed. De første par dage efter legen kommer de som regel farende når man fodrer, men da de har munden fyldt med æg, kan de jo ikke komme til at spise, og efterhånden holder de sig også i baggrunden når man fodrer. Mine Goldens går typisk med æggene i mindst 4 uger og efter godt 3 uger fanger jeg hunnen og sætter hende i et akvarium for sig selv, hvor hun kan slippe ungerne i fred. Dagen efter hun har sluppet ungerne flytter jeg hende tilbage til opholdsakvariet igen. Factsheet
Labidochromis caeruleus
Slægt
Cichlidae
Handelsnavn
Golden Special, Electric Golden
Type
Cichlide, Malawi mbuna
Levested
Malawisøen, Afrika
Størrelse
9-10cm
Akvariestørrelse
>100 liter
Ynglemetode
Mundruger
Yngeltal
15-25
Kommentarer
Hannen kan som regel kendes på at den har lidt mere spidse og sorte finner, og som fuldvoksen er den også lidt større end hunnen.
Mere information:
Images
Comment:mig: hvordan kan man se om det er en han eller en hun?? Reply from webmaster: Det er ikke så nemt, men hannen har som regel mere sort på sig og er lidt større og mere dominerende. Der er dog ikke nogen 100% sikre udvendige tegn udover gattet og det har jeg aldrig selv været særlig god til at se.
Kiala: hej . Jeg ku godt tænke mig og vide om der er nogle flotte og farverige fisk der svømmer i ferskvand? måske kunne du anbefale nogle ...
Reply from webmaster: Der er mange farverige Malawi-cichlider at vælge i mellem, men det kræver et pænt stort akvarium at holde dem. Til mindre akvarier er platy som regel meget farverige, ligesom mange tetraer. Det er svært at anbefale mere konkret uden flere oplysninger om hvad du går efter og hvad du har til rådighed.
lasse: Hej. Jeg har 4 golden. 2 af dem har netop vist yngleadfærd præcis som du beskriver. Blot 2-3 dage efter ligger hun i skjul, og jeg ser hendes halefinne er næsten helt væk. Nogen har spist af hende. Nu er hun i yngelkasse i mig 325 l, men har jo ikke meget plads der. En han er meget intresseret i hende. Hvad kan dette skyldes?? Ser ikke ud til at hun har noget i munden...
Reply from webmaster: Er du sikker på at det er en hun? Det kunne meget vel tænkes at det er en underkuet han der har fået tæsk udfra det du beskriver. Det kan i princippet også ske med hunnerne hvis hannen er uerfaren eller meget voldsom.
Martin Andersen: Hej
Min ene golden ser tiltider sådan lidt beskidt ud, den bliver sort rundt om munden, og ned af kroppen, det kan forsvinde igen, og så pludselig er det tilbage, er den syg, eller har du en idé om hvad det kan være...... den spiser fint, og svømmer også rundt?
Reply from webmaster: Det er faktisk helt normalt af dominerende hanner får kraftige sorte områder omkring munden og finnerne. Det skulle efter sigende være et godt tegn på en sund stamme.
Michael: Hej mine yellow er begyndt at spytte ungerne ud, men har gjort det over et par dage nu. jeg kan se at der stadig er et par stykker i munden. hvor lang tid går der ca før de sidste bliver spyttet ud hun jagter nemlig de andre der er kommet, så vil gerne have hende op hurtigst muligt.
Reply from webmaster: Det sker som regel i løbet af en dag eller to. Det kan tænkes at hun er længere om det hvis det er første gang hun har gået med unger - i så fald må du bare tage konsekvensen og tage hende op selv hun ikke har spyttet de sidste ud endnu.
Michael: okay tak for det:-)
Reply from webmaster: Det var så lidt - held og lykke med ungerne.
Michael: Hej.
Jeg har en der går med æg i munden nu, hvad skal den have at spise. jeg har prøvet med flagefoder og pille foder, men den spiser ikke rigtig noget?
Reply from webmaster: Den skal ikke have noget at spise mens den går med ungerne. Den kan sagtens klare sig i de 3 til 4 uger det drejer sig om, så det skal du ikke bekymre dig om.
Anita: Hej. Du siger du har haft dine goldens i et selvskabsakvarie, tror du det er muligt at have dem sammen med 2 scalarer?
Reply from webmaster: Ja, det er muligt, men det er ikke en særlig god sammenblanding. Hvis du får nogle meget aggressive goldens kan de godt forrette skader på scalarerne. Så jeg vil sige det er muligt, men ikke anbefalelsesværdigt.
Dennis: Svar til > Katrine: hej jeg kunne godt tænke mig at købe et par af dem, men kan man få dem i Frederiksværk eller Hillerød?
Ja, vi købte et par på strandvejen i Frederiksværk. Bonnie Dyrehandel
Mvh DF
Iben: okay det vil jeg prøve, mange tak
Reply from webmaster: Vend endelig tilbage med reultatet.
Iben: når okay, men den som bliver holdt udenfor er meget bleg og den er mindre en den anden som at jeg tror er en hun.
Reply from webmaster: En underkuet han vil næsten altid ligne en hun - på den måde får den ikke helt så mange tæsk som hvis den viser alle sine farver. Hvis du som et eksperiment flyttede din dominante han en uges tid er jeg næsten sikker på at den underkuede han vil farve ud og vise sin fulde farvepragt.
Iben: Hej jeg har 2 hunner og 1 han men det er kun den ene hun som hannen vil kendes ved og den anden bliver mobbet. er detr en god grund til det?
Reply from webmaster: Hvordan ved du at det er 2 hunner? Har de begge haft unger? Hvis ikke vil jeg tro at du har 2 hanner, men den ene er blot meget kuet og viser derfor ikke sine dominans farver.
Katrine: hej
jeg kunne godt tænke mig at købe et par af dem, men kan man få dem i Frederiksværk eller Hillerød?
Reply from webmaster: Det vil jeg tro, men jeg ved ikke - jeg kommer sjældent på de kanter må jeg indrømme. På cichlids.dk kan du måske finde nogle til salg i området.
Brian: Hej. Jeg har skaffet 2 han og 3 hunner. De viser kun yngle adfærd om aftenen, når lyset er gået ud. Har 6 lomdardi ung fisk sammen med dem i 128L akva. Er det for mange til den størrelse akva.
Reply from webmaster: De er ikke så dominerende i deres yngleadfærd i forhold til så mange andre Malawi'er, men lige pludselig går hunnerne med æg alligevel. Med 11 fisk i et 128 liters er du ved grænsen efter min mening, men det burde ikke være et problem nu. Jeg ved ikke hvor aggressive lombardierne bliver som voksne, men du skal nok være opmærksom på situationen når de begynder at yngle også.
Per Kallehauge: er der noget grus som er best til dem? fx sand?
Reply from webmaster: De er ikke særlig gravende, men jeg vil anbefale fint til mellem-fint sand.
Per: ved ik helt hvad du mener med at lave et enkelt territorium? vis det er så kan jeg prøve at tage et billede af det så du kan se hvordan mit akvarie er indrettet. men så skal jeg bare lige have din E-mail.
Reply from webmaster: Jeg mener ca. 50-60% af akvariet hvor den dominerende han "hersker" afgrænset af sten eller rødder og med rigtig mange gemmesteder i den resterende del af akvariet. Du er velkommen til at sende et billede - emailadressen står i bunden af siden under "kontakt"
Per Kallehauge: de går i et 120 liters. og jeg har 7 stk
Reply from webmaster: Det burde kunne gå. Har du indrettet akvariet så der er et enkelt territorium til den dominerende han og en masse gemmesteder til de resterende?
Per Kallehauge: hej. er der ik nogle særlig kende tegen på han/hun? for jeg har en lidt stor en som jeg tror er en han og den er meget dominerende og den har det med at ødelægge de andres halefinde. hvad kan det være at han/hun gør det og hvad kan jeg evt. gøre ved det?
Håber du kan hjælpe. Mvh Per Kallehauge
Reply from webmaster: Der er ikke nogle sikre tegn, men hannen er den største, har de sorteste finner og er den mest dominerende, så det lyder som om den du har er en han. Hvor stort akvarium går de i og hvor mange har du?
Per Kallehauge: Hej mester.
Har du msn? for kan du så ik tilføje mig? jeg har nemlig nogle spørgsmål omkring ders adfære og sådan....
Mvh Per Kallehauge (PersenDX@msn.com)
Reply from webmaster: Nej, jeg bruger ikke MSN, men du er velkommen til at maile til mig - emailadressen er nederst på siden.
signe hansen: Hej
vi har idag lige fået fiskeunger og har nu fjernet moderen i et andet akvarie, så jeg ville lige høre dig ad hvad de små fisk skal have at spise.
Reply from webmaster: De kan til nød godt klare sig med fint knust tørfoder, men hvis du vil kræse lidt for dem skal de have afskallet artemia og frosne cyclops, eller hvis det skal være rigtig deluxe, kan du give dem friskklækkede artemia. Med den slags foder vokser de også noget hurtigere.
kennibarkoz379@hotmail.com: hejsa hvor kan man købe dem henne?
Reply from webmaster: De er ret almindelige, men du har ikke skrevet hvor i landet du kommer fra. På Sjælland kan du få dem hos MP Tropefisk, Cichlidecentret, Flyvefisken og Planteimporten, samt helt sikkert flere andre steder. På Fyn og i Jylland er jeg ikke så stedkendt. | |
Contents:AquariumsFish and Plants Plants Feeding Technical Stories Fishes for sale News archive Aquatic stores Links About AquaInfo.dk Guestbook Image: malerier
Page design by CBSoft. | |
| This page have been shown 8189 times and was updated on Home | Aquariums | Fish and Plants | Plants | Feeding | Privacy | Contact Copyright © 2002-2008. All pictures and text belongs to AquaInfo.dk |