Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Poecilia reticulata

Poecilia reticulata

Poecilia reticulata (Guppy, Millionfisk)

Information på Aquainfo.dk

Skrevet den 20-02-2005 08:50 af Webmaster

Guppyer har jeg haft lige siden jeg fik mit første akvarium. Jeg købte to (en han og en hun) og ventede særdeles utålmodigt på at ungerne skulle begynde at komme. Jeg havde jo læst om millionfisken og var dybt skuffet da der efter 4-5 uger stadig ikke var nogen unger. Dengang vidste jeg ikke at de største og flotteste hanner sjældent duede til noget og at den han jeg havde købt sandsynligvis var så langsom at hunnen kunne svømme fra ham i søvne. Senere fik jeg nogle lidt mere naturlige guppyer og så begyndte ungerne også at komme. Jeg har stort set haft guppyer siden og i øjeblikket har jeg en del akvarier med guppyer.

At holde guppyer i akvariet.

Personligt kan jeg godt lide at have guppyer i de fleste af mine akvarier, primært fordi de er flotte og giver liv, men også fordi de medvirker til at sky fisk bliver mindre sky. Desværre efterstræber de lidt større fisk ofte guppyerne med halve haler (eller ingen guppy) til følge - derfor er jeg lidt kritisk med hvilke akvarier jeg har guppyer i. Jeg kan specielt godt lide at have guppyer i et artsakvarium, hvor der kun er guppyer. Der får de rigtig lov til at vise deres naturlige opførsel og man kan rigtig se hannernes parringsdans og al den adfærd som ofte bliver undertrykt i et selskabsakvarium. Jeg må så også tilstå at jeg alt for ofte ender med at have for mange guppyer i sådan et artsakvarium, men hvis der går for mange sammen opstår der en naturlig balance, hvor antallet af kønsmodne guppyer bliver konstant og de øvrige ungfisk, går så blot og venter på at der bliver plads til dem. Jeg vil dog lige nævne at inden den balance opstår, er der som regel mange flere fisk i akvariet, end det antal fisk man normalt anbefaler pr. liter. Hvis du har så mange fisk i akvariet, skal du huske at skifte vand hyppigt og i øvrigt være opmærksom på vandkvaliteten.

Hvis de guppyer man har er flotte og sunde kan problemet med for mange fisk løses ved at sælge dem der er i overskud til andre akvarister eller dyrehandlere.

Guppyen gik i gamle dage for at være en velegnet begynderfisk fordi den var hårdfør, nem at holde og nem at få til at yngle. Sådan er det desværre ikke helt ikke mere selvom den stadig er nem at få til at yngle og stadig ikke stiller de store krav til hverken udstyr eller foder. Man kan holde guppyer i akvarier helt ned til 12 liter, kun filtreret af et lille luftfilter og fodre dem med tørfoder alene (selvom det ikke er optimale vilkår) og de vil kunne overleve helt fint hvis de er af den rette kaliber. Årsagen skal dels findes i den forædling der er sket i guppyens akvariehistorie og som stadig foregår og dels i udvalget af de guppyer man kan købe.

Indkøb af guppyer.

Mange af de guppyer der sælges i forretningerne er meget lidt hårdføre bl.a. fordi de er blevet drevet alt for hurtigt frem i varmt vand og i nogle tilfælde bruges der også andre tricks for at øge væksten. Selvom de er flotte, oplever man desværre tit at de højst overlever 2-3 måneder i akvariet og det er ikke det man normalt bør kunne forvente sig af en guppy. Det kan som regel bedre betale sig hvis man kan købe danskopdrættede guppyer af private akvarister - det er billigere og guppyerne er oftest langt bedre i stand til at klare sig. Man kan spørge sig selv hvorfor forretningerne ikke sælger danskopdrættede guppyer og det mener jeg der er flere grunde til, primært prisen og sekundært leveringsevnen. En butik tager mellem 10-20 kr. for en guppy de højest har givet et par kroner for. Fra en dansk opdrætter vil prisen næppe være under 10 kr. og så bliver butikken nødt til at tage tilsvarende mere for den og da vi akvarister er et meget prisbevidst folkefærd vil vi ikke give så meget for en guppy. Evnen til at levere i de rette mængder, ensartet størrelse og udseeende er også vigtig og det er kun få danske opdrættere der er i stand til det - dette gælder især de større kæder. Man kan stadig få guppyer der er hårdføre og nemme at holde, men man finder dem ikke i alle butikker.

Foder, temperatur og vand.

Hvad foder angår er guppyen nøjsom - den spiser gladeligt alt tørfoder, frostfoder og levende foder hvis det er småt nok. Temperaturen i et guppyakvarium bør ligge omkring 22-26 grader, jo varmere vand jo hurtigere vokser guppyerne, men bliver til gengæld også mere sårbare. Man bør skifte omkring 20%-25% af vandet hver eller hveranden uge så har guppyerne det bedst.

Opdræt af guppyer.

Guppyer kan opdrættes på mange måder, men resultatet afhænger meget af metoden og ikke mindst kontrollen over opdrættet. Den simpleste form er den der oftest foregår i et selskabsakvarium, men den giver stort set ingen kontrol med opdrættet og som regel også det laveste antal unger.

Parring og kønsfordeling.

Han guppyen har et gonopodium, der er en forlængelse af gatfinnen, og det fungerer som parringsorgan. Gonopodiet kan rettes fremad og føres op til hunnens gatåbning, hvor der afleveres adskillige sædpakker der kan befrugte æggene eller gemmes til senere brug. Æggene befrugtes og udvikles inden i hunnen indtil ungerne fødes. Guppyer parrer sig som sagt i det akvarium de går i, hvad enten det er et selskabsakvarium eller et artsakvarium, og det gør de ofte, lige så tit hunnerne gider. Hvis man sætter en han ned til en jomfruelig hun vil de som regel have parret sig i løbet af 2-3 dage. Man ser ofte en han (eller flere) jagte en hun og forsøge at overtale hende til parring, men hunnen har langt mere at skulle have sagt end det ser ud til. Jeg har ofte hørt andre akvarister sige at man skal have flere hunner end hanner for at hannerne ikke skal stresse hunnerne, men det tror jeg ikke på. I mine rene guppyakvarier ender der altid med at være nogenlunde ligevægt mellem kønnene antalsmæssigt og det tror jeg er en god fordeling. Man kan selvfølgelig godt have flere hunner end hanner hvis man vil have flere unger, men på den anden side er hannerne som regel de flotteste og derfor synes jeg det er lidt ærgeligt hvis ikke der er nogenlunde ligevægt mellem hanner og hunner.

Guppy fødsler.

Hvis fiskene er sunde og bliver fodret godt vil hunnen føde mellem 20 og 60 unger cirka hver 4. uge, unge hunner får som regel lidt færre og ældre hunner lidt flere unger. En ung huns første kuld er ofte kun på 5-10 unger og det kan være en meget stressende oplevelse for hende. Det er ikke usædvanligt at en hun dør efter sin første fødsel pga. stress. For hunner der har overstået den første fødsel er problemet ikke så udtalt ved de efterfølgende fødsler. Guppyer er som de fleste andre fisk ivrige kannibaler og hunnen kan sagtens finde på at hapse de små unger og hvis man vil have så stort et kuld som muligt skal man isolere hunnen i et mindre akvarium hvor der er masser af planter som ungerne kan gemme sig i. Der sælges også også såkaldte "fødekasser" hvor hunnen kan gå indtil hun føder og hvor ungerne flader ned i gennem en rist så hunnen ikke kan nå dem lige efter fødslen. Jeg bryder mig ikke om de fødekasser af flere årsager, bl.a. er de meget små, omkring ½ liter rumindhold og opholdet der kan medvirke yderligere til at stress hunnen. Derudover er der jo problemet med hvor man skal gøre af ungerne - de kan ikke gå i fødekassen ret længe, højst få dage og da er de stadig for små ti lat gå sammen med forældrene uden at nogle bliver spist. For mig er der kun to alternativer, nemlig at have et ekstra akvarium til ungerne, hvor de kan vokse eller leve med at de fleste unger bliver til "levende foder". I et rent guppyakvarium vil der næsten altid overleve nogle enkelte unger selv om de går sammen med voksne guppyer, så det er ikke strengt nødvendigt med en masse tiltag for at redde ungerne.

Ungernes opvækst og udvikling.

Guppyunger vokser hurtigt, og hvis de bliver fodret med nyklækkede eller afskallede artemia, frosne Cyclops og lidt tørfoder, er hannernes gonopodium færdigudviklet og klar til parring efter ca. 4-5 uger, mens hunnerne først er kønsmodne efter omkring 8-10 uger. Ved 5 ugers alderen begynder hannerne at farve ud og det fortsætter til omkring 12 ugers alderen. Efter de 12 uger begynder hunnerne at blive markant større end hannerne og guppyen er fuldt udvokset når den er omkring 6 måneder. Den forventede levetid for en guppy er omkring 1-2 år afhængig af type og vilkår. Selvom de er kønsmodne i en tidlig alder er det som regel bedst at lade dem blive lidt ældre inden man bruger dem til avl, så man er sikker på at avlsfiskene har det udseende man ønsker. Unge hunner får små kuld, men til gengæld er ungerne som regel lidt større fra fødslen.

Forædling af guppyer.

Guppyer forædles ofte og med den forholdsvis korte opvæksttid, kan man hurtigt se resultatet af sine anstrengelser. Jeg ved ikke helt om jeg bryder mig om udtrykket "forædling", da det jo ikke altid er et bedre resultat der kommer ud af forædlingen, men det er det udtryk der normalt anvendes om den proces, hvor akvaristen udvælger de avlsfisk der har de egenskaber han ønsker at fremelske, og avler systematisk på dem.

Hvis du er interesset i seriøs guppyavl og forædling af guppyer vil jeg anbefale dig at tage kontakt til Dansk Guppy Klub (Du kan finde linket under Links) som normalt gerne hjælper med råd og vejledning, samt avlsfisk af kontrolleret herkomst. De ser naturligvis også gerne at man bliver medlem af klubben, fordelen ved det er ofte at man ikke skal betale ret meget for fiskene.

Mine egne guppyer.

Jeg har igennem flere år forsøgt at få en ren stamme af grå snakeskin (leopard- eller wienerguppyer), og har hårdhændet sorteret alle hanner og hunner fra der ikke svarede til mine forventninger. Det kunne have været gjort langt mere systematisk, men det valgte jeg at lade være med. Min stamme var langt fra ren, da over halvdelen af mit yngel var halvsorte med røde slørhaler. Jeg er overbevist om at det skyldes mit valg af hunner, hvor jeg valgte de halvsorte frem for de grå. I 2005 led mine anstrengelser et alvorligt knæk, da en af mine Red Back scalarer blev store nok til at gabe over hannerne og udryddede stort set hele min stamme af snakeskins. Jeg fik hurtigt flyttet de resterende guppyer til et andet akvarium, men det viste sig at være tæt på nyttesløst. Årsagen var at næsten samtidigt havde jeg købt en flok guldguppyer og jeg havde også været så heldig at få 3 stammer fra DGK. Min hensigt var at opdrætte alle 4 typer udover mine snakeskins, men næsten alt gik galt. Det viste sig at der var klisterhaler og muligvis også en anden sygdom hos nogle af de guppyer jeg anskaffede - formentlig de guldguppyer jeg havde købt - og den bredte sig til stort set alle mine guppyer. Hovedårsagen til miseren var at mine planer var alt for ambitiøse - det er nærmest umuligt at holde 5 guppytyper med mindre man har 20-30 akvarier dedikeret til formålet, og samtidig blev opgaven simpelthen for stor da jeg også havde mange andre fisk udover guppyerne.

Status September 2006.

I starten af 2006 havde jeg kun få guppyer tilbage, men næsten alle typerne var fortsat repræsenteret, der var bl.a. halvblå med rød slørhale, 3/4 sort med rød hale eller sort hale, der var enkelte guld og ikke at forglemme en enkelt snakeskin. Mine stærkt reducerede planer er at holde 2, måske 3 typer og nogle enkelte andre fiskearter derudover. Foreløbig har jeg reduceret i typerne så jeg kun har de 3/4 sorte og deres yngel, samt min enlige snakeskin og et par grå hunner, samt noget yngel fra dem hvor jeg er usikker på faderen. Jeg har også beholdt en enkelt af de halvblå hunner, men jeg ved ikke helt hvad jeg vil med den endnu.

Lidt om genetik.

Guppyunger arver deres udseende fra deres forældre, men ikke alle gener er dominante, hvilket betyder at hvis man f.eks. krydser en grå guppy med en guldguppy, vil alle ungerne se grå ud, men ca. halvdelen vil have skjult anlæg for guldguppy. Krydser man derefter en bror og en søster der begge har det skjulte guldguppyanlæg, vil man i teorien få en fjerdedel guldguppyer, en fjerdedel grå guppyer og halvdelen vil være ligesom forældrene med skjult anlæg for guld. Nogle egenskaber nedarves via hannen, hvilket f.eks. gælder snakeskin mens andre nedarves fra hunnen, hvilket gælder bl.a. slørhaler. Det kræver derfor en del viden om hvilke farver og former der er dominante eller vigende og hvilken forælder det nedarves fra for at kunne forudse resultatet af en krydsning.

En anden interessant betragtning er at hvis man lader sin stamme gå uden indgreb (sortering), vil den efterhånden gå tilbage til en vildtlignende farveform, da det er det stærkeste gen og da de vildtlignende hanner med deres små haler, ofte er de hurtigste til at få befrugtet hunnerne.

Jeg håber at kunne uddybe dette emne med konkrete eksempler på et senere tidspunkt.

Tilbage til forsiden

Faktatabel
KategoriFiskTypeLevendefødende
Længde4-6cmKommentar-
SlægtPoeciilidae
HandelsnavnGuppy, MillionfiskLevestedSyd- og Mellem Amerika, men er også udsat mange steder
Akvariestørrelse>20 literFormeringLevendefødende
Yngeltal40-60

Kommentarer


  • Louise. skrev den 2013-11-08 21:27:19

    Vi skal til at have akvarie:) Jeg forestiller mig neonfisk (10 stk), Black Molly (4 stk) og måske sværddragere (4 stk). Lyder det helt tosset- eller kan de godt gå sammen? Hvor stort et akvarie har jeg brug for til sådan en mængde fisk?

    Svar fra webmaster: De nævnte fisk burde kunne gå sammen - jeg er en smule usikker på sværddragerne og neonfiskene, da jeg ikke selv har prøvet at have dem samtidigt. Akvariet skal være mindst 54 liter og gerne lidt større hvis muligt.


  • nicki (samme person nede uder) skrev den 2012-11-06 15:54:09

    okay tak for hjælpen det med mallerne. Ang. den gubby jeg skrev om har jeg aflivet da hun begyndte at blive helt rød ved gællerne og den bagerste finde var flået i stykker. Ved du hvor mange fisk der maks må være i et 54L akvaruim :D

    Svar fra webmaster: Man siger som en tommelfinger regel at der må være en cm fisk pr. liter. Dvs. at en guppy typisk "koster" 3 liter og der kunne f.eks. være omkring 18 guppier i dit akvarium. Man kan godt have lidt flere hvis man har erfaring med at holde akvarium og er indstillet på at skifte vand hyppigere end normalt. Indtil man får den erfaring er det billigst og bedst for fiskene at holde sig i skindet og ikke putte for mange fisk i.


  • nicki (samme person nede uder) skrev den 2012-11-04 01:34:23

    og er det normalt deres afføring er rød/lyserrødt og så den guppy jeg skrev om nedeunder også svømmer helt om bag pumben og bliver der ind til der kommer mad og kommer kun frem engang imellem ?

    Svar fra webmaster: Afføringen skal normalt være brunlig, evt. lidt ovre i det rødlige, men som regel ikke lyserød.

    Som sagt er det ikke gode tegn at den gemmer sig. Den kan være syg eller stresset.


  • Nicki skrev den 2012-11-04 01:13:15

    Hey, jeg er lige startet med at have akvarie som er på 54L vil jeg tro og er meget ny da jeg ikke har haft det før. tænkte på hva for nogle maller der passer bedst med guppyer og er 5 hunner til 2 hanner for lidt ? har hørt at når en hun guppy har en sort plet bagerst på maven er det en jumfru hun er det rigtigt? den ene hun guppy er hele tiden ved varmelæmet hva kan det betyde temperturen i vandet ligger mellen 24 og 26 grader. ville være nice hvis du kunne hjælpe mig ;)

    Svar fra webmaster: Hey! De fleste pansermaller eller alm. sugemalle vil passe fint. Jeg ville nok selv have en eller to hanner mere men dem du har er fint nok. En sort plet over gattet tyder som regel på at hunnen er gravid. At der er en der gemmer sig kan være tegn at den ikke er rask - desværre kan jeg ikke sige så meget om hvad den fejler. Det kan være det kun er stress, men det kan være værre og det kan evt. være dårlig vandkvalitet.


  • Lololoo skrev den 2012-05-31 07:00:41

    Hvor tit skal man skifte vandet i akvariet Og skal man bruge aquasafe til det Jeg har et 54l akvarie

    Svar fra webmaster: Det er en god idé at skifte mellem 1/4 og 1/3 af vandet hver uge. Jeg bruger ikke selv nogen former for tilsætning, hver Aquasafe eller andet. I et 54 liters akvarie ville jeg skifte 15-20 liter hver uge eller evt. hver anden uge hvis det kniber med tiden. Hvis du har mange fisk, skal man skifte oftere.


  • Carsten skrev den 2012-04-09 20:05:33

    sådan en hvid streng der hænger under bugen på en guppy, hvad er det?

    Svar fra webmaster: Der er som regel noget afføring der ikke er helt godt. Det plejer at være tegn på at den ikke har det godt og fordøjelsen ikke fungerer som den skal.


  • 1234 skrev den 2012-04-06 13:27:44

    Sikken en god hjemmeside!

    Svar fra webmaster: Tak


  • asm skrev den 2012-01-13 21:12:52

    Gravid guppy jagter og snapper slørhalehan samt guppyhanner, hvordan kan det være?

    Svar fra webmaster: Hunnerne kan være lidt stride, men som regel sker der ikke noget. Der kan dog godt smutte et stykke hale af og til.


  • anonym skrev den 2011-04-20 15:30:29

    hvor lang tid kan en gubby være gravid

    Svar fra webmaster: Normalt ikke over 30 dage, men det afhænger bl.a. af vandtemperaturen. I enkelte tilfælde kan de nok være gravide lidt længere, 2-5 dage ekstra måske.


  • maria.n skrev den 2011-03-03 10:04:47

    hej jeg har en black molly,white molly,2 guldfisk og fem guppyer. det viste sig så at guppyerne havde fået unger, men de blev spist og det gjorde guppyerne også. så nu har vi kun to guppyer tilbage. kan de enes eller hvad..

    Svar fra webmaster: Mollyer kan godt være ret aggressive, jeg har selv mistet et par guppyer til en sulten mollyhun. At ungerne bliver spist er meget normalt - hvis du vil redde dem skal du flytte dem eller kun holde guppyer.


  • Joan skrev den 2010-09-21 14:29:30

    Hej Jeg har er nybegynder og hare et akvarie med 15 guppyer eller havde :-( for nu er der 8 der er døde næsten alle hanner der har fået spist halen, efter at vi har sat 2 blå dværg guamier ned til dem, hvor hunnen også døde efter kun 1½ uge. er det guamien der nipper guppyernes hale af? vi fik at vide nede i maxizoo at de var rigttig gfode at have sammen..

    Svar fra webmaster: Det er sikkert guramien der tager halerne - de kan sagtens være stride. Hvor stort er akvariet og hvor længe har det kørt?

    Evt. kan du tage guramien tilbage til Maxizoo og købe nogle platyer i stedet - de plejer at have det fint sammen med guppyer.


  • Anonym skrev den 2010-09-02 16:25:16

    hvad er forskellen på hannen og hunden.

    Svar fra webmaster: Hannen er mindre, har flere farver og en forlængelse af gatfinnnen, mens hunnen som regel har en mørk plet over gatfinnen.


  • Marisa skrev den 2010-08-08 20:22:16

    Hej. Jeg har et 120 l. akvarium med guppy'er, platy'er, black molly, sugemaller, zebra fisk og små neon fisk. For få dage siden købte jeg en stor kampfisk, og jeg har nu lagt mærke til at mine to guppyhanner magler halerne! Den ene helt ind til haleroden, og den andre er bare blevet hapset lidt til. Kan det være kampfisken, der er synderen? Jeg har aldrig før oplevet det, da den ikke var kommet til. På forhånd tak!

    Svar fra webmaster: Det lyder meget sandsynligt at det er kampfisken - jeg har hørt at kampfisk godt kan opfatte guppyhanner som rivaler.


  • Louis skrev den 2010-07-12 13:24:42

    Hej..Har lige fået mig 15 små blandede guppyer på 1 cm..Ville vide om at når hannerne er køns modne om de så kunne ske at parre sig med min guppy hun som jeg havde i forvejen som er mindst et halvt år gammelt? og hvornår er hannerne køns modne ?

    Svar fra webmaster: Hannerne bliver meget hurtigt kønsmodne, jeg mener at de kan være det i løbet af 4-5 uger og de vil forsøge at parre sig med enhver hun de ser.


  • Chris skrev den 2010-07-10 16:11:56

    Hej. Jeg er ny med akvarie, har dog et par kammerater der har hjulpet lidt. Vi har et 250 liters akvarie, og har ca 20 guppyer, 5 sværddrager, 4 panser maller, 6 andre maller, en smule neonfisk og så har jeg lige fået 5 pragtsmerling. Skulle så lige høre, vi har også et 54 liters som vi bruge til guppy yngel, og ville høre om malle kunne komme over i det, uden at æde guppy ungerne? Og Hvor store skal guppy unger være for at de kan æde de helt nye guppy unger? vi har nogle der er 2 uger, og nogle der er helt nye.

    Svar fra webmaster: Pansermaller plejer ikke at hapse guppyunger og guppyunger plejer ikke at æde hinanden. Jeg plejer at sætte ungerne sammen selvom der er op til 8 ugers aldersforskel.


  • simon skrev den 2010-06-26 13:23:14

    min guppyer har fået unger og 3 styk har overlevet og vi havde 7 unger og de var så sjov

    Svar fra webmaster: Tillykke med ungerne - hvis det går som det skal får du sikkert flere om ca. 4-5 uger.


  • Guppy skrev den 2010-06-15 21:04:28

    Hej jeg har en bestemt guppy hun som konstant jagter en bestemt guppy han. Hannens hale er blevet meget flænset. Hannen havde ellers en utrolig stor og flot hale. Den ligner næsten din halv blå han med stor rød/orange hale. Hvorfor jagter hunnen, hannen?

    Svar fra webmaster: Det er et godt spørgsmål, men det er ikke så usædvanligt at det sker. Hunnen er betydeligt hurtigere end hannen, specielt når hannerne har de store haler, og kan derfor godt få fat i dem. Hvorfor de gør det ved jeg desværre ikke.


  • Anonym skrev den 2010-04-01 20:16:48

    Hej?, vil du ikke sætte nogle billeder ind af en gravidgubby.

    Svar fra webmaster: Det er rigtigt at der ikke er nogle billeder af en virkelig højgravid guppy, men på det sidste billede med en han foroven og en hun forneden, er hun tydeligt gravid. Jeg skal prøve at se om jeg har et der er endnu tættere på i mine arkiver.


  • Sharwama skrev den 2010-03-05 15:45:00

    Min han guppy er lidt blå ved starten af halen er det normalt?

    Svar fra webmaster: Guppyer kan være alle farver, så det vil jeg da tro.


  • Michael skrev den 2010-02-18 21:16:15

    Hej hvor gammel skal guppy unger være før jeg sælger dem

    Svar fra webmaster: Normalt vil de mindst skulle være 8 uger, men det er først og fremmest størrelsen der er afgørende for hvornår de kan sælges. Hunnerne skal helst være mindst 4 cm og hannerne mindst 3 cm.


  • Cecilie skrev den 2010-02-03 18:18:34

    Hej. Vi er ret nye i akvarieverdnen, og vores guppyhun er begyndt at te sig tosset. Hun står lige under vandindløbet fra pumpen, og prøver at svømme opad. Sådan kan hun stå meget længe. Har du oplevet lignende og hvad kan jeg gøre?

    Svar fra webmaster: Hvis hun er meget tyk, kan det være fordi hun skal føde. Ellers kan det være fordi hun ikke er faldet til i akvariet.


  • Kristine skrev den 2010-01-20 22:02:05

    Hejsa, -kan gubbyer være agressive over for eg. guramier? Har et akvarium med guramier, økse- og neon fisk som jeg i sidste uge tilførte et par gubbier. Et par af gubbierne har fået taget en bid af halen og nu har min gurami han fået spist hele halen -troede ellers at det var ham som var "skurken" -kan det være gubbierne?

    Svar fra webmaster: Jeg tror ikke det er guppyerne, de er normalt meget fredelige. Det kan måske være den ene gurami der er en bisse - den vil sagtens kunne finde at hapse efter "sine egne". Ellers mener jeg ikke de fisk du har nævnt er specielt aggressive.


  • søren skrev den 2009-09-15 17:01:04

    hey jeg har et 125l akarium men jeg skal ha et 250l nu her og det skal være et art´s akvarium eller ikke helt men det område hvor det levet i naturen og men de andre fiske arter der er i det område men hva hedder nogle af de fiske arter de lever med i naturen

    Svar fra webmaster: Guppyer lever mange steder i verden, men de menes at stamme fra sydamerika oprindeligt. Jeg ved dog ikke præcis hvilke fisk de går sammen med naturligt og nogle af de muligheder jeg kan komme i tanke om æder gerne guppyerne hvis de kan komme til det.


  • anders skrev den 2009-04-28 09:51:55

    jeg har ballonfisk og plattyer kan en gubby gå sammen med dem

    Svar fra webmaster: Ja.


  • jeanette skrev den 2008-11-22 18:47:17

    hej, jeg har et par guppyer men vil gerne have andre fisk i. hvad kan anbefales? jeg kunne godt tænke mig nogle farverige nogle og spændende. som kampfisk osv.

    Svar fra webmaster: Kampfisk og guppyer anbefales normalt ikke sammen, men du kan da prøve med et par dværgguramier.


  • hilsen fille skrev den 2008-11-08 11:46:24

    hvor længe går der fra guppyerne bliver født, til de må komme over til de andre??

    Svar fra webmaster: Hvis du mener de andre guppyer, vil de normalt være rimelig sikre efter 4-6 uger. Hvis du har andre fisk er du nødt til at skrive hvilke.


  • Thomas skrev den 2008-08-06 10:38:44

    Hej Skal lige have lidt hjælpe til det med pladsen. Der figurerer mange delte meninger om antal fisk/liter vand. Jeg har et 54 l akvarie og har pt. 7 guppy hanner / 13 hunner 4 maller og påtænker 10 sote mollyer. Blev rådet i en forretning til at man brugte en tommelfiner regel der sagde 1 selskabsfisk pr liter vand. Er dette helt hen i tangskoven?

    Svar fra webmaster: Ja, det er helt skævt! Den tommelfingerregel man kan bruge hedder 1 liter vand per centimeter fisk. Dvs. med 20 guppyer har du allerede brugt al pladsen. Jeg vil ikke råde dig til at putte flere fisk i. De 24 du har svarer til et akvarium på omkring 70 til 80 liter.


  • Nexøe skrev den 2008-07-31 19:08:44

    hej kan se du har mange flotte guppyer er nogen af dem til salg?

    Svar fra webmaster: Nej, ikke i øjeblikket.


  • Lærke skrev den 2008-06-19 20:56:25

    Og hvad er Artemia æg?

    Svar fra webmaster: Det kan du læse om i denne artikel om Artemia salina.


  • Lærke skrev den 2008-06-19 20:54:29

    Kan guppyer så også tåle mallefoder? og kan maller tåle guppyflager? Og hvad er frostfoder?

    Svar fra webmaster: Jeps, guppyer kan tåle mallefoder og vice versa. Frostfoder er normalt frosne insekter og små krebsdyr som f.eks. dafnier eller cyclops. Du kan læse mere om foder her.


  • Lærke skrev den 2008-06-15 18:00:58

    Hej. Kan Guppyer og Sugemaller svømme sammen? Og hvad for noget forskelligt foder kan man give dem?

    Svar fra webmaster: Guppyer og sugemaller går fint sammen. De kan leve af almindeligt flagefoder, men det er en god idé at supplere med lidt frostfoder og "malle" piller ind i mellem. Husk at passe på ikke at fodre for meget, du kan evt. indføre en ugentlig fastedag.


  • Tovine skrev den 2008-05-26 15:18:53

    okii det lyder ikke svært!!!

    Svar fra webmaster:


  • cammilla skrev den 2008-05-26 15:17:18

    en guppy er da meget sød, men de er bare ikke så stor, jeg har 1 han og 2 hunner af guppyere

    Svar fra webmaster:


  • Anders skrev den 2008-05-25 15:57:47

    ;o) Guppy rules!!

    Svar fra webmaster:


  • Simona skrev den 2008-03-19 21:50:52

    Hej, jeg har brug for lidt hjælp. For at gøre en lang historie kort, har jeg købt planter og grus og hele "lortet" til mit 25 l. akvarium idag. (det er det eneste akvarium jeg har!). I morgen skal jeg så ud og købe guppyer til det. Jeg har godt med planter, og en fødekasse, for jeg kunne godt tænke mig at avle lidt for sjov, men der skal heller ikke ende med at være for mange, for der er jo ikke meget plads. Så hvor mange stk. af hvert køn skal jeg købe, for at det hele skal forløbe fint? At der er nogle unger, men ikke for mange, og at hunnerne ikke bliver stresset og omvendt? Mvh.

    Svar fra webmaster: Til et 25 liters burde en 5-6 guppyer være fint - lige mange af hver køn ville jeg selv vælge.


  • kasper skrev den 2008-03-18 18:39:21

    hej.jeg har et par guppy hunnen er blevet meget sORT I NUMSEN betyder det at den snart yngler eller hvad er det,på forhånd Tak

    Svar fra webmaster: Ja, det lyder som om hun er ved at være klar til at føde. Hvis hun begynder at opføre sig anderledes (holder sig for sig selv, står stille i et hjørne eller lignende) er det endnu et tegn på at det er ved at være nu.


  • Lars skrev den 2008-03-14 23:59:03

    Hej igen. Min ene hun Guppy som er gravid er nu blevet oragne/pink inde der hvor hun før var sort. Hvad er grunden til at farven ændres? Er det normalt? Og kan det passe at det er ungernes øjne man kan se?(Der er nemlig sorte små prikker inde i det orange/pinke? På forhånd tak :)

    Svar fra webmaster: Det lyder helt normalt - også at man kan skimte ungernes øjne. Så plejer nedkomsten at være lige op over.


  • Lars skrev den 2008-03-06 22:20:43

    Hej. Hvis nu Guppy hunnen har født og dens unger er blevet spist. Har fiskene så fået så meget at spise at de ikke må få noget fx. tørfoder? Den dag eller har det ikke nogen betydning?

    Svar fra webmaster: Det har ikke den store betydning.


  • Mathias skrev den 2008-02-16 13:03:44

    Hej. Her den 16. Februar 2008 har jeg været så heldig at få mit føste kuld på 7 unger har jeg talt det til. Men jeg har et problem min black molly hapser nogle gange efter dem men jeg tror ikke den har ædt nogle endu. Hvad kan jeg gøre. Og lige et andet spørgsmål. Når deres æggeblomme er spist kan jeg så ikke bare fodre akvariet med alm. tørfoder. Min lokale dyrehandler har ikke artemia æg og jeg har desuden ikke et extra akvarie at have ungerne i.

    Svar fra webmaster: Hvis du har ungerne sammen med andre fisk er der ikke så meget at gøre. Du kan sørge for at der er et hjørne med tæt bevoksning og flydeplanter i toppen og det er stort set det.

    Når guppyungerne fødes er de stort set klar til at spise med det samme - hvis der er lidt blommesæk tilbage forsvinder den normalt indenfor 1 dag. Du kan sagtens fodre med tørfoder - artemia æg får dem bare til at vokse hurtigere og giver lidt variation i fodringen. Hvis du gerne vil prøve artemia æg kan du bestille dem via nettet hos Cichlidecentret, Akvarieudstyr.dk og AkvarieWest så vidt jeg husker.


  • guppytøsen skrev den 2008-01-21 17:44:21

    Hvordan kan man se om ens hunguppy er gravid?

    Svar fra webmaster: Det kan være svært at vide med 100% sikkerhed, men hun bliver meget stor hvis hun er gravid og lige før fødslen bliver hun næsten firkantet om maven og samtidig bliver drægtighedspletten der sidder lige over gatfinnen meget mørk og til sidst kan man skimte ungernes øjne igennem huden.


  • kim skrev den 2008-01-03 14:48:16

    hej. er der nogle fisk der ikke passer sammen med gubbyer?

    Svar fra webmaster: Ja, alle de fisk der kan spise dem. Ellers passer de fleste med guppyer, dog er der nogle der synes guppyerne er for urolige og bliver stresset af dem.


  • anonym skrev den 2007-12-04 12:33:04

    hej har mange gange haft et problem med mine guppy hunner. deres hud begynder at falde af og de bliver helt tynde er der nogle der ved hvad det er for en sygdom???

    Svar fra webmaster: Den sygdom kender jeg ikke, men mit bedste bud er dårlig vandkvalitet eller dårlig foderstand. Det kan også være noget andet, men jeg har ikke noget kvalificeret bud på hvad det ellers kan være, desværre. Prøv evt. på Dansk Guppy Klubs hjemmeside.


  • kim skrev den 2007-11-27 21:06:18

    hejsa har lige fået guppyer og har fået at vide at man ska skifte noget af vandet en gang imellem men har os hørt at man ska la være .......så hva ska jeg gøre håber at i har tid til at svare....

    Svar fra webmaster: Det bedste for guppyerne er hvis du skifter ca. 25 - 35 % hver uge. Så vokser og trives de bedst.


  • guppy2 skrev den 2007-10-10 14:16:18

    Hvor lang tid går der fra to guppyer kommer i et akvarie sammen til de for afkom ca.

    Svar fra webmaster: Fra hunnen bliver befrugtet til den føder går der normalt ca. 4 uger lidt afhængig af temperatur mv., men du skal være opmærksom på at hunnen meget nemt kan være gravid længe før den kommer sammen med hannen hos dig. De fisk man køber hos dyrehandlerne er ofte allerede gravide.


  • kira skrev den 2007-08-31 17:39:53

    hej hvad kan man gøre hvis der er kommet finne råd (hvide pletter) i ens akvarie?

    Svar fra webmaster: Hvide pletter behandles bedst med Faunamor som man kan købe i de fleste dyrehandlere. Jeg bliver bare lidt usikker når du samtidig skriver finneråd - de to sygdomme har ikke noget med hinanden at gøre og symptomerne er heller ikke ens. Kan du beskrive hvad der er galt med dine fisk?


  • Cheanne skrev den 2007-08-14 18:23:58

    Jo tak:-)

    Svar fra webmaster:


  • Cheanne skrev den 2007-08-14 14:38:49

    Jeg har idag købt tre nye hunner. Den aggressive han er blevet sat tilbage i akvariet. Utroligt nok har det givet ro og de er nu gået i leg. Tusind tak for hjælpen

    Svar fra webmaster: Det var godt at høre, god fornøjelse med ungerne...


  • Cheanne skrev den 2007-08-13 09:58:22

    Tusind tak for det, jeg har sat ham over i et andet akvarium, indtil jeg får købt et par nye hunner. Der er faldet fuldstændig ro over tingende efter jeg har flyttet ham.

    Svar fra webmaster: Det lyder godt, jeg er spændt på at høre om han så kan finde ud af at opføre sig ordenligt når han kommer tilbage.


  • Cheanne skrev den 2007-08-12 19:50:05

    Jeg har en meget aggressiv han, som bider de andres haler - Hvorfor??

    Svar fra webmaster: Det gør guppyhanner ofte, specielt hvis der ikke er så mange hunner i akvariet. Jeg ved ikke om der også kan være andre grunde.


  • Anonym skrev den 2007-06-23 09:38:24

    Skal Moren være sammen med ungerne eller kan jeg tage moren væk når hun har født og hvad skal jeg give af mad til ungerne?

    Svar fra webmaster: Moderen skal fjernes og ungerne kan du give fint knust flagefoder eller afskallede artemia


  • Adam skrev den 2007-06-21 15:36:51

    3 kamp fisk, nogle plattyer nogle maller og en bali haj. Jeg spekulerede også på hvornår tiden er inde til (hvis jeg skal) at putte hunnen i fødekasse. Jeg troede i starten at den var gravid i 2 uger men det er der gået siden den fik den sorte pose over gattet?

    Svar fra webmaster: Med den fiskebesætning skal hun nok i fødekassen hvis du skal beholde nogle unger. Der går 4 uger mellem fødsler, men mit gæt er at du ikke ved hvornår hun sidst fødte, så du må holde øje med hende - når hun bliver meget urolig og forsøger at gemme sig hele tiden, plejer det at være tegn på at det er op over.


  • Adam skrev den 2007-06-21 09:16:35

    Hej, Skal jeg putte min hun diamant guppy i fødekasse eller er det bedre at have den og de snart nyfødte unger sammen med de andre fisk?

    Svar fra webmaster: Det kommer an på hvor mange unger du gerne vil beholde og hvilke fisk du ellers har. Guppyen vil ikke være særlig glad for fødekassen, men det er i den der vil overleve flest unger. Ude blandt de andre fisk vil der ryge en del af ungerne fordi de bliver spist, specielt hvis der er nogle glubske fiskearter i mellem. Hvis du kun har guppyer i akvariet er det ikke så slemt, men der vil stadig ryge nogle.


  • kira skrev den 2007-05-12 13:42:22

    hvordan kan man at en er ved at føde??

    Svar fra webmaster: De bliver som regel meget urolige og prøver at gemme sig i et hjørne eller et andet sted hvor der ikke er så mange andre fisk. Det sikreste tegn er når der kommer små unger ud... :-)


  • kira skrev den 2007-04-11 20:21:54

    hej... min kampfiske han har "spist" halvdelen af min guppy hns hale vokser den ud igen???

    Svar fra webmaster: Nej, det tror jeg ikke. Det kan være at der kommer en lille smule tilbage, men næppe hele halen.


  • Anna-Bell skrev den 2007-04-03 12:29:57

    Okay. Mange tak skal du have:-D

    Svar fra webmaster: Det var så lidt.


  • Anna-Bell skrev den 2007-04-02 14:00:10

    Hej... Hvor lang tid er guppy hunnerne gravide?

    Svar fra webmaster: Normalt ca. 4 uger, men det kan variere lidt med temperaturen.


  • kira skrev den 2007-03-31 11:05:56

    ok tak

    Svar fra webmaster:


  • kira skrev den 2007-03-30 17:33:06

    hej igen mine han guppyer jager mine hun guppyer og deres gat finne har rullet sig sammen til et rør som jeg har læst skulle overføre sæden fra han til hun skal jeg sætte et par sammen i en føde/yngle kasse eller hvad?

    Svar fra webmaster: Forhåbentlig er gatfinnnen formet som et gonopodium hele tiden - det burde være en permanent tilstand ;-)
    Du behøves ikke at isolere et par, de skal nok få leget i selskabsakvariet under alle omstændigheder. Først når hunnen nærmer sig fødetidspunktet kan du overveje at isolere hende, men jeg foretrækker at have masser af planter ungerne kan gemme sig i, fremfor at sætte hunnen i en lillebitte fødekasse hvor hun ofte står og stresser.


  • kira skrev den 2007-03-29 16:58:00

    jeg har fire diamant guppyer 2 hunner og 2 hanner, hvordan kan jeg se om hunnerne er gravide?

    Svar fra webmaster: De bliver meget store og tykke og deres plet over gattet bliver næsten helt sort. Lige før den føder kan du ofte se øjne under hunnens skind. Normalt vil hunner altid blive gravide når de går sammen med hanner og ca. 4 uger efter burde de første unger komme. Faktisk er hunnerne ofte gravide når man køber dem.


  • Danny skrev den 2007-03-17 15:36:37

    Hej. Har en stor tyk hun, men kan ikke finde ud af om hun er befrugtet eller ej, fordi hannerne følger hende endnu og lader hende slet ikke være. Skal jeg flytte hende eller lade hende være der lidt tid endnu ? mvh. Danny

    Svar fra webmaster: Hannerne er ligeglad om hun er gravid - de vil forsøge sig igen og igen uanset hvornår. Faktisk tiltrækkes de til de største hunner. Det er ikke nødvendigt at flytte hende medmindre det er for ungernes skyld.


  • kira skrev den 2007-03-03 11:14:04

    ok 1000 tak

    Svar fra webmaster: Det var så lidt.


  • kira skrev den 2007-03-02 20:11:16

    hej... jeg vil meget gerne have de store flotte han guppyer med store haler og jeg også meget gerne have dem til at yngle... hvad skal jeg gøre

    Svar fra webmaster: Du behøver ikke at gøre så meget, guppyer er generelt meget nemme at få til at yngle. Hvis du køber 2-3 af hvert køn og sætter dem i samme akvarium uden andre fisk, vil du med ret stor sikkerhed have unger i løbet af en måneds tid.


  • kira skrev den 2007-03-01 15:57:59

    hej hvor lang tid lever en guppy (millionfisk)

    Svar fra webmaster: Som regel mellem 1 og 2 år, men specielt de vild-lignende typer kan blive ældre omkring 3-4 år.


  • Gubby.!! skrev den 2006-11-07 19:32:38

    Hej.. Kan gubby'er og platy'er godt få unger sammen ??

    Svar fra webmaster: Jeg har engang læst om det, men det er ekstremt sjældent. Skulle det endelig ske, vil afkommet være sterilt.


  • Jacob skrev den 2006-09-29 15:42:27

    Kræver det egentlig ikke et godt kamera, for at stille skarpt, så tæt på ?

    Svar fra webmaster: Nej, der findes en hel del mellemgode kameraer der giver mulighed for en fin makro, selv kameraer til mellem 1.000 og 2.000 kroner. Deres svaghed er som regel at de ikke er hurtige nok til at stille skarpt når det er fisk og andre bevægelige motiver man fotograferer. Dette skyldes ofte en kombination af at autofokus funktionen er langsom og at der ikke er lys nok til linsen.


  • Jacob skrev den 2006-09-01 17:35:06

    Okay. Dem vil jeg gerne se :-)

    Svar fra webmaster:


  • Jacob skrev den 2006-08-30 18:06:08

    Okay, hvad er det for nogle typer du har ?

    Svar fra webmaster: Pt. har jeg 4-5 typer, men jeg er ved at fravælge dem som jeg ikke vil satse på. Den ene type jeg gerne vil beholde er min snakeskin, jeg har også en halvblå med rød triangel og så har jeg nogle trekvart sorte med blå triangel, men de giver noget blandet afkom, bl.a. albino og andet godt, så jeg skal lige se dem vokse op før jeg kan vælge mellem de sidste.


  • Jacob skrev den 2006-08-27 19:18:58

    Hej. Har du ikke mulighed for at sætte rigtig rigtig mange billeder ind af dine guppyer ? Jeg kan godt lide og kigge på dine billeder :-)

    Svar fra webmaster: Der kommer løbende billeder, men lige akkurat guppyen er da en af dem hvor der allerede er en del billeder. Jeg håber på at kunne få taget nogle billeder af de to typer jeg satser på fremover, men det er ikke lykkedes endnu.

Tilbage til forsiden