Pseudotropheus saulosi

En dværgmbuna med spræl i.

Jeg har læst og spurgt en masse mennesker om hvilke Malawier man kunne have gående. Jeg fandt frem til at forskellige mennesker havde forskellige oplevelser, men Pseudotropheus slægten skulle være rimelig fredelig. Jeg begyndte at udvælge de typer jeg kunne tænke mig og endte op med demasoni'en. Fra flere hørte jeg dog at den var meget ufredelig og i stedet valgte jeg saulosi'en. Det har jeg ikke fortrudt endnu - det er en utrolig livlig og sjov fisk der kommer farende så snart jeg kommer ind i lokalet. Jeg har endnu ikke observeret tegn på aggressivitet, men det er jo en Cichlide og der er selvfølgelig småkampe, men endnu ingen fatale.

Nu er det jo ikke forbudt at blive klogere og jeg har senere erfaret at Pseudotropheus absolut ikke er fredelige generelt, og det er saulosi'en heller ikke når den bliver fuldvoksen. Det viste sig at de 8 jeg havde var fordelt på 4 hanner og 4 hunner, hvoraf den ene han var absolut dominerende. Det gav ingen problemer i starten, men efterhånden som fiskene voksede til, slog den dominerende han de andre hanner ihjel. Ikke nok med det, men da de andre hanner var væk begyndte han med hunnerne og inden jeg fik set mig om var min flok på 8 reduceret til en trio men en han og to hunner.

Til gengæld er den temmelig produktiv og jeg har haft 4-5 kuld i løbet af et halvt års tid, samt en del forsøg der ikke blev fuldført. Hvert kuld har ligget på 20-25 unger, hvilket er meget pænt da det har været fra ganske unge hunner.

Desværre ender min historie om saulosien ikke her, for jeg købte fire Melanochromis cyaneorhabdos, tidligere kendt som Maingano i Cichlidecentret og satte sammen med saulosierne. Den ene cyaneorhabdos var meget dominerende og endte med at overtage magten i akvariet, men saulosi-hannen var ofte fremme og markere og en dag fik den så mange klø at den ikke stod til at redde og jeg har derfor nu solgt de to hunner der overlevede, samt de godt tredive unger jeg havde tilbage.