|
|
Pterophyllum scalare rio manacapuru (Red back, Red shoulder)Ny opdrætskandidat - en naturlig variant af scalaren fra Rio Manacapuru.Den røde farve er ikke synlig på dette billede, men til gengæld ses stregerne meget tydeligt, samt de lange flotte finner. Opdræt af scalare.Det er normalt ikke svært at få scalarer til at yngle, hvis man først har et etableret par. En god måde at opnå et par på, er at købe 6-8 unge scalarer (3-5 cm - i den størrelse er de heller ikke så dyre) og så lade dem parre ud efterhånden som de vokser til og bliver kønsmodne. Ud af mine seks Red shoulder scalarer dannedes der et par efter godt 9 måneder, men jeg tror faktisk også at de resterende fire var to hanner og to hunner. Der gik ikke ret længe fra de dannede par til de lagde de æg første gang - jeg nåede dårligt at opdage deres forberedelser før der sad en ordentlig klase æg på sideruden. De første mange gange parret lagde æg lykkedes det ikke at få forældrene til at passe ungerne selv - jeg har ikke kunnet bedømme om det var fordi de er dårlige forældre eller om de blev stresset af de andre fisk, men under alle omstændigheder var 2 døgn det længste tidsrum der gik fra legen til æggene var væk. Parret lagde ellers æg med jævne mellemrum, når de fik frostfoder eller levende foder et par gange om ugen. For at give dem fred solgte jeg de resterende 4 scalarer, men det bevirkede blot at parret begyndte at slås indbyrdes, hunnen fik virkelig nogle på hatten af hannen og jeg fortrød ret hurtigt at jeg havde solgt de 4 andre, men da var det jo for sent.Kunstigt opdræt.Tirsdag den 13. december 2005 skete der endelig noget igen. Da jeg kom hjem fra arbejde ved 18 tiden, så jeg at hunnen havde læggerøret fremme og de legede ved 19 tiden. Hun lagde æggene på et blad fra Crinum thaianum, men jeg så ikke om hannen fik befrugtet dem undervejs. Da jeg meget gerne ville have et kuld scalareunger fra mine Red shoulders, havde jeg ikke andet valg end at forsøge med kunstigt opdræt i et lille akvarium og jeg brugte et lille 12 liters akvarium uden bundlag, hvor jeg tilsatte noget svampemiddel (Aqua del med fungi-cid), et varmelegeme og et luftdrevet filter. Vandet tog jeg fra det akvarium forældrene gik i og varmelegemet var indstillet på samme temperatur, omkring 27-28 grader. Jeg klippede bladet med æggene af og lagde i det lille akvarium med spidsen af bladet i klemme i dækglasset, sådan at bladet bevarede nogenlunde den samme hældning som før jeg klippede bladet af. Nedenfor følger en kronologisk beskrivelse af det videre forløb.Dag 0 Jeg var ikke helt sikker på om æggene var befrugtet, men jeg syntes jeg kunne skimte et eller andet når jeg kiggede på æggene gennem mit forstørrelsesglas. Dag 1 Om onsdagen var der ikke sket meget, udover at der var en håndfuld der var skimlet. Jeg var fortsat lidt usikker på om de var befrugtet, men det så ud til at der i hvert fald var enkelte hvor der var sket en udvikling, men jeg kunne ikke se antydning af øjne eller lignende. Dag 2 Billedet er taget ved 21:30 tiden den 15. december. Dag 3 De sidste æg var klækket da jeg kom hjem fra arbejde om fredagen og det passer med mine tidligere erfaringer at klækningen starter efter to døgn og er færdig efter det 3. døgn. Jeg fjernede bladet og så mange af de skimlede æg jeg kunne komme til for at undgå at der kom dårlige bakterier fra dem. Larverne har en form for klæbemiddel i panden, så de hænger fast der hvor de nu kommer forbi og de har en tendens til at samle sig i klumper fordi de også hænger fast i hinanden. Hængeperioden varer normalt omkring 4-5 dage. Dag 4 Om lørdagen begyndte de første larver at tage små svømmeture, hvor de pisker rundt et lille stykke tid indtil de lander på bunden igen. Dag 5 Jeg tror ikke kuldet bliver så stort, men der er vel mellem 50 og 100 unger tilbage, som alle sammen ligger og vrikker med halen, mens de samler kræfter til flere af deres små svømmeture. En uges tid fra æggene blev lagt, bliver ungerne fritsvømmende og det er først nu man må begynde at fodre! For at sikre at der er foder klar til dem når det efter planen sker på tirsdag, vil jeg sætte en gang artemia til klækning allerede søndag aften. Dag 6 Mandag aften var der desværre en hel unger der var døde - jeg tror kun der er omkring 40 tilbage, men de er til gengæld ved at være klar til at svømme rigtigt. Jeg fjernede så mange af de døde unger som muligt med en pipette. Dag 7 Øv-øv-øv! I stedet for en lille stime af fritsvømmende scalarer, var der kun ganske få unger der stadig sprællede på bunden mens de fleste andre var døde. Jeg kom ret sent hjem i dag og vil kigge nærmere efter i morgen. Dag 8 8 dage gammel - den er netop blevet fritsvømmende. Dag 20 Der er kun 4 unger tilbage og de er tilsyneladende i vækst - ihvertfald er de fritsvømmende. Jeg fodrer kun med afskallet artemia, da det er lige lovlig besværligt at lave friskklækkede artemia til så lille et kuld. Dag 31 31 dage gamle - formen er ikke så markant endnu. Dag 34 34 dage gamle - En rigtig mini-scalare. Dag 55 Vi nærmer os de 2 måneder og de udvikler sig fint. Som en sidebemærkning kan jeg nævne at forældrene ikke har leget siden, hvilket undrer mig lidt, men det hænger sikkert sammen med at jeg har flyttet dem til et andet akvarium. Opfodring Friskklækket artemia er et meget velegnet foder, der virkelig sætter gang i væksten hos de kære små, men man kan også benytte afskallede artemia æg der er lidt nemmere at have med at gøre, da de jo bare skal drysses ned til ungerne. Personligt foretrækker jeg de friskklækkede, da jeg tror de også stimulerer jagtinstinktet for ungerne udover de virkelig vokser stærkt. De skal helst fodres flere gange om dagen, men ikke alt for meget af gangen. De kræver en ret kraftig fodring for at vokse optimalt, hvilket igen stiller krav til at man skifter 20-25% vand hveranden dag. Det er bedst hvis der ikke er bundlag i akvariet hvor man opfodrer ungerne, så man kan suge alle madrester og eskrementer op fra bunden når man skifter vand. En væsentlig fordel ved at starte klækningen i et lille akvarium er at man nemmere kan sikre tilstrækkeligt foder til alle ungerne og derved sikre en nogenlunde ensartet opvækst. Resten af opvæksten.Mere følger senere.Naturligt opdræt.Det er fortsat mit primære mål at opleve det naturlige opdræt med et scalare par, men det bliver næppe med Rio Manacapuru scalaren da jeg har solgt både forældre fiskene og ynglen fordi de var blevet for store til et 128 liters akvarium. Når jeg engang får held med det naturlige opdræt vil jeg beskrive det nærmere her.Factsheet
Pterophyllum scalare rio manacapuru
Slægt
Cichlidae
Handelsnavn
Red back, Red shoulder
Type
Cichlide, Amerika
Levested
Sydamerika
Størrelse
15cm
Akvariestørrelse
>128 liter
Ynglemetode
Fritleger, foretrækker opretstående substrat
Yngeltal
400-1000
Kommentarer
Denne scalare variant er fra Rio Manacapuru og er karakteristisk med sit røde skulderparti,
Mere information:
Images
Comment:Mark Møller: har selv scalare og har fåen ungen. og nu har jeg fåen et nye par da de begge døde. så jeg var glad da jeg så min nye scalare ligge æg og det er kunne godt at få sin vidne opdateret her Reply from webmaster: Det er altid fedt at se et scalare par lægge æg. Jeg håber du får held med ungerne.
Anonymous: Hej ! har 5 rio som er 2 år gamle burde de ikk være kønsmodne,synes ikk at ku se pukkel så måske det kun er hunner ?
Reply from webmaster: Jo, på 2 år burde de være kønsmodne. Puklen kommer sent, men alene på størrelsen burde du kunne skelne dem eller ihvertfald på hunnernes mere buttede former omkring gattet. Det er jo ikke umuligt at du kun har det ene køn, selvom det vil være noget uheldigt.
Niclas: hej, hvoedan kan man se forskel på hanner og hunner jeg har en sort scallere og en gylden med striber? hvad gør hunden når den er gravid? og kan man se det på hunnen? er lidt ny til det her med scallare hehe
Reply from webmaster: Hannen er større og udvikler ofte en lille pukkel på hovedet med alderen. Når en hun og en han har dannet par, renser de en plads hvor de kan lægge æggene. Du kan se på hunnen når hun sætter rogn ved at hun bliver lidt buttet, men hun skal også lige finde sammen med en han før der sker noget.
jesper: Hej, Jeg har to store flotte gule scalarer gående. På det sidstem, er det begyndt at se ud som om, at den ene, er blevet lidt tykkere omkring maveområdet. Er det fordi den har æg? Og hvis ja, hvor længe går hun så med dem, inden hun lægger dem? Som du kan høre, er jeg også forholdsvis ny i faget ;-)
Reply from webmaster: Man kan godt se når hunnen sætter rogn, så det er sikkert det du kan se. Der kan gå længe inden de leger, der skal først være sympati mellem hannen og hunnen.
Anonymous: hvor stor kan en scalar blive
Reply from webmaster: Det afhænger af arten, men op til 40 cm for de største og mere normalt omkring 25 cm.
Bente: det her er måske et dumt spørgsmål men... hvordan i alverden ser man egentlig forskel på de sorte scalare?? Mine er begyndt at slås ret meget
Reply from webmaster: Det er ret svært at se forskel på scalarer, men når de er ved at være voksne kan man næsten altid se det på størrelsen og panden der som regel er mere fremtrædende på hannen.
Thomas: det gik meget godt :-) ungerne er næsten fuldvoksne men ikk helt endnu.. har beholdt mindst 5 af dem i mit nye 300 liters og solgte de resterende 40. ja mit andet par forsvarer stadig æg osv.
de næsten fuldvoksne unger blev både guld/albinoer med slør :-)
Reply from webmaster: Det lyder godt - det er en af de sjoveste ting ved akvariehobbyen at kunne følge sin yngel vokse op.
Thomas: ja nu har mit andet scalare par , ( en koi han og marmor hun) lagt æg... De passer meget godt på dem! De bidder endda de andre scalare meget! En af mine små scalare har fået et sår på hovedet bare fordi den svømmer forbi :O .. Mit par er MEGET opmærksomme selv hvis mallerne nu skulle komme.
Reply from webmaster: Det er altid sjovt når de forsvarer deres afkom! Hvordan gik det med de første?
Thomas: Min slørscalare han som er en guldvariant har dannet par med min albino scalarehun for 1 uge siden. Nu har Hunnen så lagt æg.
Og de er da extremt aggresive. Hannen bider i de andres finner mens hunnen tager sig af æggene, og omvendt. hvor lang tid går der før ungerne kommer til verden? De kommer garanteret til at se spændene ud :) Jeg glæder mig helt vildt! Sådan som de beskytter æggene burde de ikke blive spist.. :) Alle de andre fisk holder sig i den anden ende.. Kan man bruge knust flagefoder , eller er artemia det allerbedste???
Reply from webmaster: Æggene klækker efter 2-3 dage og ungerne begynder at svømme efter 5-7 dage. Det er helt klart at artemia er det bedste foder til små scalare unger.
Dennis: Så lykkedes det endelig.. et ret pænt kuld unger kom ud af ægene 4-5 dage siden.. håber at en del overlever.
de er lige begyndt og bevæge sig lidt rundt
jeg takker for den fine guide og de altid hurtige og gode svar
Reply from webmaster: Tillykke med det - det er fascinerende at se dem vokse op. Husk at sortere kraftigt i dem så du kun har sunde og flotte eksemplarer gående - så får de tilbageværende bedre vilkår og de bliver nemmere at komme af med når de skal sælges en gang.
Anonymous: hvor fås Aqua del med fungi-cid da jeg ikke har kunne finde lige netop det mærke nogen steder
Reply from webmaster: Jeg kan ikke huske hvor jeg købte det, men mærket er heller ikke vigtigt, det skal bare være svampehæmmende. Cichlidecentret.dk har noget der hedder "Bacteria killer 50gr" som jeg ikke har prøvet, men som burde virke på samme måde.
Dennis: Jeg har prøvet kunstig opdræt som beskrevet oven for
men hver gang oplever jeg at alle æg bliver skimlet efter 2-3 dage
hvad kan jeg gøre ??
Reply from webmaster: Det er svært at sige helt præcist, men det kan enten være fordi vandet er forurenet og svampemidlet ikke virker ordentligt eller fordi æggene ikke er befrugtet. Hvor mange gange er de skimlet?
Rolf: Hej
Jeg har købt 2 scalarepar og sat dem i nyindrettet 200 l akvarie. Det ene par har taget magten, det andet står i hjørnet, Hvad gør man? Putter flere scalarer i?
Reply from webmaster: Det ville jeg ikke gøre, den bedste løsning ville være at fjerne det undertrykte par. Alternativt skal du omdekorere så der bliver nogle nye territorier hvor de hver især kan holde til - det er dog ikke sikkert at det vil lykkes.
Anonymous: Heey.. hvor stort skal et akvarie være
for at passe til scalare..?
Reply from webmaster: Højden er noget af det vigtigste, den skal helst være mindst 50 cm til fuldvoksne scalarer.
søren: sprøgmål fra ovenstående, har du så et andet forslag til, hvad man kan putte i sammen med dem.
Reply from webmaster: Du kan overveje et par Dværgguramier eller et par Sommerfuglcichlider.
søren: kan man få dværg scalarer, har et 60liters med guppier i kan man have et par scalarer sammen med dem
Reply from webmaster: Nej, det kan man ikke. Jeg vil ikke råde dig til at holde scalarer i et 60 liters - de bliver hurtigt alt for store til akvariet.
Anonym: Kan man godt have 2 scalaer i et 85 l.med andre fisk som rød neon men der er menge planter og tæt beplandtning går det ik?
Reply from webmaster: Scalarer bliver for store til et 85 liters akvarium uanset beplantning.
Anonym:: Er det rigtigt at hvis man har scalaer i et for lille selskabs akvarium og man har neon og kilplet barber og andre små fisk at det begynder og æde alle de små fisk?
Reply from webmaster: Scalarer æder alt hvad de kan gabe over uanset hvor stort akvarium de går. Scalarer er ligesom mange andre cichlider en rovfisk der betragter alt hvad de kan gabe over som foder.
Anonym: Hvor mange rødneon kan man have i et 60l.selskabs akvarium hvis der også er andre fisk i?
Reply from webmaster: Det kommer helt an på hvor mange andre fisk der er i? Hvis du har omkring 20-30 neon i akvariet er der ikke plads til andre fisk.
Anonym: sælger du dine scalarer unger skal helst være omkring 50-60 dage gamle hvis ja hvad koster en?
Reply from webmaster: De er solgt, også forældrene.
mike: Har fire scalare unger i et 70 l. Er det nok indtil de bliver større så kan jeg give dem til en akvarie butik og få nogle nye unger. Kan man ikke bare gøre det?
Reply from webmaster: Så længe de ikke er fuldvoksne, kan man godt have scalarer i et mindre akvarium, men ulempen er at scalarer vokser ret hurtigt så du skal skifte dem ud med et ½ års mellemrum eller deromkring.
Anonymous: Hvad kan gå sammen med Scalare i et 112L?
Reply from webmaster: Efter min mening er 112 liter for lidt til scalarer, så jeg kan ikke anbefale noget du kan have sammen med dem der. Strengt taget er scalarer ikke rigtig gode sammen med andre store fisk, men der findes en række dværg-cichlider, f.eks. sommerfuglcichlider.
Jacob: Spiser Scalare deres unger, efter de er blevet frit svømmende ?
Reply from webmaster: De kan både finde på at spise æg og unger, men hvis har et par gode forældre vil de passe dem nogle uger efter de er blevet fritsvømmende.
andreas: jeg skal på ferie på næste søndag i en uge og har beplantet mit akvarie med planter i sidste uge kan jeg godt købe fisk nu også gi dem en tabelet i ferien
Reply from webmaster: Det ville jeg aldrig selv gøre! Hvis akvariet er kørt ind er ferier ikke noget problem, men du har jo ikke en chance for at gøre noget hvis akvariets balance "vælter" mens du er væk.
andreas: er et 63 l. for lille til to scalarer
Reply from webmaster: Ja. Det kan til nød gå når de er unger, men scalarer vokser hurtigt og vil i løbet af kort tid have brug for mere plads end der er i et 63 liters.
andreas: hej kan scalare og parpegøjeplaty gå i samme akvarie?
Reply from webmaster: Ja, men du skal ikke regne med at platyernes unger vil overleve.
Mig..: Heej..
skal ungerne kun fodres med Artemia, eller kan man også give dem tørfodre hvis man knuser det til støv..??
;oD
Reply from webmaster: Det er normalt nemmere at få dem til at tage levende foder, men det kan også lade sig gøre med afskallet artemia og sikkert også med knust tørfoder - det har jeg dog ikke selv prøvet. Det bedste foder overhovedet er helt sikkert nyklækkede artemia nauplier.
Lene: hej! mine scalarer har lige lagt æg på vores pumpe, de går 6 voksne scalarer sammen med sugemaller, barber, mollyer. hvis vi ikke flytter æggene, bliver de så ikke spist ad deres "forældre" eller de andre fisk? vi er ret nye i det her..hehe
Reply from webmaster: Forældrene vil forsøge at beskytte æggene, men de kan næppe klare det ret længe med så mange andre fisk omkring. Det sikreste er at flytte æggene til et lille akvarium som beskrevet i artiklen. Og skulle æggene gå tabt så fortvivl ikke - når man først har et par plejer de at lægge æg regelmæssigt. Held og lykke med projektet.
Jacob: Så det vil sige, at jo ældre hunnerne bliver, jo nemmere er det og se om det er en hun ? Kan Zebracichlider og scalare gå sammen ?
Reply from webmaster: Både og, du skal vide om fiskene er lige gamle og ud fra det kan du så gætte på hvilke der er hanner og hvilke der er hunner, men det er langt fra en sikker metode. Jeg vil ikke anbefale scalarer og zebracichlider sammen. Du kunne i stedet prøve med sommerfuglcichlider, enten almindelige eller Bolivianske.
Jacob: Hvordan kan man se forskel på hanner og hunner ? Og til det spørgsmål ovenfor: Hvordan ser det ud når et par parrer ?
Reply from webmaster: Hanner er lidt større end hunner, men det er generelt ret svært at se før hunnens læggerør bliver synligt. Når de parrer sig afsætter hunnen en stribe af æg på et underlag de i forvejen har renset, derefter svømmer hannen ind over og afgiver sæden. Sådan fortsætter de til der ikke er flere modne æg i hunnen.
Anonymous: Hvordan kan man få unger med Scalarer ?
Reply from webmaster: Det har jeg forsøgt at forklare efter bedste evne under "opdræt af scalare" - er der en specifik ting du vil vide mere om?
mig: hej jeg syntes det er en spændende at se udviklingen af dine scalarer unger.vi skal selv snart havde scalarer det glæder vi os til og håber at få unger.
Reply from webmaster: Det er en spændende fisk, især når den har unger. Et stort kuld scalare-unger ser bare godt ud. Held og lykke med Jeres scalarer. | |
Contents:AquariumsFish and Plants Plants Feeding Technical Stories Fishes for sale News archive Aquatic stores Links About AquaInfo.dk Guestbook Image: artemia klaekkeapperat
Page design by CBSoft. | |
| This page have been shown 13863 times and was updated on Home | Aquariums | Fish and Plants | Plants | Feeding | Privacy | Contact Copyright © 2002-2008. All pictures and text belongs to AquaInfo.dk |