Pterophyllum scalare rio manacapuru (Red back, Red shoulder)

Ny opdrætskandidat - en naturlig variant af scalaren fra Rio Manacapuru.

I august 2004 anskaffede jeg en endnu ikke så udbredt variant af den almindelige scalare, nærmere betegnet Pterophyllum scalare Rio Manacapuru (på engelsk også kaldet "Red back" eller "Red shoulder"). Det er en flot variant af den klassiske scalare med rødt i toppen. Den opdrætter hvor jeg købte mine scalarer i 2001 havde nogle F1'ere som han avler på, dog uden det store held - på omkring 1½ år har han kun fået et kuld. Fra det kuld har jeg købt 6 unge scalarer, hvor han udvalgte 3 i en pæn størrelse og 3 små for at give mig en god chance for en ligelig kønsfordeling. De kan dog efterhånden også fås i enkelte butikker, jeg har set dem hos AkvarieWest og hos Flyvefisken. Købet har betydet at mit øverste 325 liters blev lavet om til et selskabsakvarium for nogle arter som jeg gerne har villet holde, men som ikke kunne gå sammen med mine malawi-cichlider.

Opdræt af scalare.

Det er normalt ikke svært at få scalarer til at yngle, hvis man først har et etableret par. En god måde at opnå et par på, er at købe 6-8 unge scalarer (3-5 cm - i den størrelse er de heller ikke så dyre) og så lade dem parre ud efterhånden som de vokser til og bliver kønsmodne. Ud af mine seks Red shoulder scalarer dannedes der et par efter godt 9 måneder, men jeg tror faktisk også at de resterende fire var to hanner og to hunner. Der gik ikke ret længe fra de dannede par til de lagde de æg første gang - jeg nåede dårligt at opdage deres forberedelser før der sad en ordentlig klase æg på sideruden. De første mange gange parret lagde æg lykkedes det ikke at få forældrene til at passe ungerne selv - jeg har ikke kunnet bedømme om det var fordi de er dårlige forældre eller om de blev stresset af de andre fisk, men under alle omstændigheder var 2 døgn det længste tidsrum der gik fra legen til æggene var væk. Parret lagde ellers æg med jævne mellemrum, når de fik frostfoder eller levende foder et par gange om ugen. For at give dem fred solgte jeg de resterende 4 scalarer, men det bevirkede blot at parret begyndte at slås indbyrdes, hunnen fik virkelig nogle på hatten af hannen og jeg fortrød ret hurtigt at jeg havde solgt de 4 andre, men da var det jo for sent.

Kunstigt opdræt.

Tirsdag den 13. december 2005 skete der endelig noget igen. Da jeg kom hjem fra arbejde ved 18 tiden, så jeg at hunnen havde læggerøret fremme og de legede ved 19 tiden. Hun lagde æggene på et blad fra Crinum thaianum, men jeg så ikke om hannen fik befrugtet dem undervejs. Da jeg meget gerne ville have et kuld scalareunger fra mine Red shoulders, havde jeg ikke andet valg end at forsøge med kunstigt opdræt i et lille akvarium og jeg brugte et lille 12 liters akvarium uden bundlag, hvor jeg tilsatte noget svampemiddel (Aqua del med fungi-cid), et varmelegeme og et luftdrevet filter. Vandet tog jeg fra det akvarium forældrene gik i og varmelegemet var indstillet på samme temperatur, omkring 27-28 grader. Jeg klippede bladet med æggene af og lagde i det lille akvarium med spidsen af bladet i klemme i dækglasset, sådan at bladet bevarede nogenlunde den samme hældning som før jeg klippede bladet af. Nedenfor følger en kronologisk beskrivelse af det videre forløb.

Dag 0
Jeg var ikke helt sikker på om æggene var befrugtet, men jeg syntes jeg kunne skimte et eller andet når jeg kiggede på æggene gennem mit forstørrelsesglas.

Dag 1
Om onsdagen var der ikke sket meget, udover at der var en håndfuld der var skimlet. Jeg var fortsat lidt usikker på om de var befrugtet, men det så ud til at der i hvert fald var enkelte hvor der var sket en udvikling, men jeg kunne ikke se antydning af øjne eller lignende.

Dag 2
Da jeg kom hjem ved 20 tiden om torsdagen var en del af æggene klækket og flere af dem var drysset ned på bunden af akvariet, hvor larverne lå og vrikkede med halen det bedste de havde lært. Der var ca. 50 æg der var skimlet, men jeg fjernede dem ikke fra akvariet.

Dag 3
De sidste æg var klækket da jeg kom hjem fra arbejde om fredagen og det passer med mine tidligere erfaringer at klækningen starter efter to døgn og er færdig efter det 3. døgn. Jeg fjernede bladet og så mange af de skimlede æg jeg kunne komme til for at undgå at der kom dårlige bakterier fra dem. Larverne har en form for klæbemiddel i panden, så de hænger fast der hvor de nu kommer forbi og de har en tendens til at samle sig i klumper fordi de også hænger fast i hinanden. Hængeperioden varer normalt omkring 4-5 dage.

Dag 4
Om lørdagen begyndte de første larver at tage små svømmeture, hvor de pisker rundt et lille stykke tid indtil de lander på bunden igen.

Dag 5
Jeg tror ikke kuldet bliver så stort, men der er vel mellem 50 og 100 unger tilbage, som alle sammen ligger og vrikker med halen, mens de samler kræfter til flere af deres små svømmeture. En uges tid fra æggene blev lagt, bliver ungerne fritsvømmende og det er først nu man må begynde at fodre! For at sikre at der er foder klar til dem når det efter planen sker på tirsdag, vil jeg sætte en gang artemia til klækning allerede søndag aften.

Dag 6
Mandag aften var der desværre en hel unger der var døde - jeg tror kun der er omkring 40 tilbage, men de er til gengæld ved at være klar til at svømme rigtigt. Jeg fjernede så mange af de døde unger som muligt med en pipette.

Dag 7
Øv-øv-øv! I stedet for en lille stime af fritsvømmende scalarer, var der kun ganske få unger der stadig sprællede på bunden mens de fleste andre var døde. Jeg kom ret sent hjem i dag og vil kigge nærmere efter i morgen.

Dag 8

Der er stadig omkring 10-12 unger tilbage og de er så småt blevet fritsvømmende. Jeg fodrede en lille smule med artemia og fjernede så mange af de døde som muligt.

Dag 20
Der er kun 4 unger tilbage og de er tilsyneladende i vækst - ihvertfald er de fritsvømmende. Jeg fodrer kun med afskallet artemia, da det er lige lovlig besværligt at lave friskklækkede artemia til så lille et kuld.

Dag 31

Der er nu kun 3 unger tilbage, men de vokser stadig og jeg er begyndt at gøre mig forhåbninger om at de klarer den.

Dag 34

Der er stadig 3 unger tilbage og de vokser godt og er så småt begyndt at ligne rigtige scalarer. Jeg fodrer stadig kun med afskallet artemia, og jeg synes ikke de vokser helt så hurtigt som jeg er vant til.

Dag 55

De sidste 3 scalarer har det fint og vokser sig fine og store for hver dag. Normalt ville jeg have haft flyttet dem til et andet akvarium, men da der kun er 3, klarer de sig fint i det lille akvarium. Jeg regner dog med at flytte dem inden for de næste 2-4 uger.
Som en sidebemærkning kan jeg nævne at forældrene ikke har leget siden, hvilket undrer mig lidt, men det hænger sikkert sammen med at jeg har flyttet dem til et andet akvarium.

Opfodring
Friskklækket artemia er et meget velegnet foder, der virkelig sætter gang i væksten hos de kære små, men man kan også benytte afskallede artemia æg der er lidt nemmere at have med at gøre, da de jo bare skal drysses ned til ungerne. Personligt foretrækker jeg de friskklækkede, da jeg tror de også stimulerer jagtinstinktet for ungerne udover de virkelig vokser stærkt. De skal helst fodres flere gange om dagen, men ikke alt for meget af gangen. De kræver en ret kraftig fodring for at vokse optimalt, hvilket igen stiller krav til at man skifter 20-25% vand hveranden dag. Det er bedst hvis der ikke er bundlag i akvariet hvor man opfodrer ungerne, så man kan suge alle madrester og eskrementer op fra bunden når man skifter vand. En væsentlig fordel ved at starte klækningen i et lille akvarium er at man nemmere kan sikre tilstrækkeligt foder til alle ungerne og derved sikre en nogenlunde ensartet opvækst.

Resten af opvæksten.

Mere følger senere.

Naturligt opdræt.

Det er fortsat mit primære mål at opleve det naturlige opdræt med et scalare par, men det bliver næppe med Rio Manacapuru scalaren da jeg har solgt både forældre fiskene og ynglen fordi de var blevet for store til et 128 liters akvarium. Når jeg engang får held med det naturlige opdræt vil jeg beskrive det nærmere her.