AquaInfo.dk logo
corner

Xiphophorus maculatus (Platy)



En af mine favoritter blandt akvariefisk.

Xiphophorus maculatus

Xiphophorus maculatus

Platyen er en meget flot fisk, der fås i mange varianter. Personligt foretrækker jeg den røde, evt. med sort hale. Jeg har flere gange haft unger af platyer, da de bestemt ikke er vanskelige at få til at yngle, men jeg har været uheldig med såvel mine forældrefisk, som min yngel. Forældrene havde en tendens til at dø efter et halvt års tid, hvilket jeg ikke kan forklare, men jeg har fra en akvarieforretning hørt at det ikke er ualmindeligt for importerede platyer, hvorfor han selv kun sælger dansk opdrættede.

Opdræt

Min yngel er gået til på forskellig vis, det første kuld jeg havde opfodret, blev flyttet til et akvarie der ikke havde nået at finde en balance. Flere af dem døde og de der overlevede var mærkbart svækket. Senere dummede jeg mig ved at sætte dem ned til nogle små cichlide unger, men de var dog tilstrækkelig store til at æde platyerne. Det lykkedes mig dog at få reddet et par ungfisk, som voksede op og derudover købte jeg to voksne hunner.

Disse fisk har været ekstremt produktive og jeg har ikke haft noget problemer med hverken forældre eller unger, der kommer masser af unger og de vokser langsomt, men sikkert op.

Factsheet
Xiphophorus maculatus
Slægt
Poeciilidae
Handelsnavn
Platy
Type
Levendefødende
Levested
Mellem Amerika, bl.a. Mexico og Honduras
Størrelse
4-6cm
Akvariestørrelse
>50 liter
Ynglemetode
Levendefødende
Yngeltal
40-60
Kommentarer
-
Mere information:
Images
 
 

Comment:


Helene: Fisk og planterne har kun været sammen i vandet 1 dag. Men den der er ved bunden, er slet ikke oppe og snappe efter luft, eller svømmer rundt som de andre. Har du en ide om hvad det kan skyldes?
Reply from webmaster: Hvor længe havde vandet været i vasen før planter og fisk kom i? Jeg tror du måske har et problem med nitrit i vandet. Det sker ofte hvis akvariet ikke er har fået gang i de gavnlige bakterier inden fisk og planter kommer i. Det kan som regel bedres hvis man skifter ca. halvdelen af vandet.
Helene: Det er noget jeg har købt af en veninde, hun har før mig holdt fisk i den i 3-4 måneder. Men ang liter vand, vil jeg nok skyde på en 25-30 liter. Er det stort nok? Den ene af de to patyer, er siden jeg sidst skrev, begyndte at søge mod bunden, og gemmer sig i planterne. Hvad betyder det, er det godt eller negativt?
Reply from webmaster: 25-30 liter burde være nok til 5-6 fisk. Det er fint hvis den svømmer frit rundt i hele vasen - ikke hvis den ligger på bunden. Hvor længe har du haft det med fisk og vand i? Prøv evt. at skifte knap ½ af vandet ud.
Helene: Er helt ny i det at have fisk. Har købt 2 platyer. Jeg har dem i en stor vase, dem er ret høj. Så har puttet fem forholdsvis høje planter i, og så sådan en boblemaskine, så der kommer lidt ilt i vandet. Jeg har også en sugemalle. Men syntes platyerne ofter svømmer mod vandoverfladen efter luft. Er dette normalt ?
Reply from webmaster: En vase er ikke det optimale sted til fisk, men det afgørende er hvor mange liter vand fiskene har at boltre sig i. Hvis platyer står og snapper efter luft i overfladen kunne det lyde som en nitrit-forgiftning der som regel opstår i helt nystartede akvarier. Hvor længe har du haft vand, planter og fisk i vasen?
jesper: kan min platy være gravid uden den sorte prik?
Reply from webmaster: Ja, det kan den egentlig godt, men så burde du kunne skimte øjne igennem pletten.
Lærke: Kan fisk drukne?
Reply from webmaster: I princippet, ja. Hvis der ikke er ilt nok i vandet, kan fiskene ikke "trække" vejret gennem gællerne og så drukner de jo sådan set.
Sira: kan det godt passe at der er noget hvidt i enden på en platy når den skal føde??
Reply from webmaster: Nej, ikke normalt. Nogle gange bliver afføringen hvid - kan det være det du kan se?
singe: hvordan trækker fiskene vejret under havet
Reply from webmaster: Der er ilt i vandet og det kan fiskene få fat i ved hjælp af deres gæller.
kat: Kan man have platy unger i en bowle?
Reply from webmaster: Ja, hvis der er varme på og du har et andet sted at gøre af dem når de bliver ældre.
kat: Kan man have platy i en 19-25L akvarium?
Reply from webmaster: Ja, man kan godt have nogle få stykker. 2-4 burde kunne gå.
Heidi: hvordan kan man se at platy´er prøver at parre sig??
Reply from webmaster: Hannen jagter hunnen og forsøger at få kontakt med sit gonopodium - som regel er der rigtig mange parringsforsøg før parringen faktisk lykkes.
Anonymous: hvordan ser jeg om det er en hun eller en han fisk
Reply from webmaster: Hunnen er tykkere og kraftigere, mens hannens gatfinne er omdannet til et parringsorgan, hvilket normalt er ret nemt at se.
lone: ok tak men nu har den nogle små kugler inde i maven kunne dette være æg ? de ikke sorte men gullige synes jeg der ser ud til at være mange kunne dette sige noget om hun er gravid og hvis ja hvor længe der er igen. hun har haft dem i ca en lille uge nu mvh lone
Reply from webmaster: Ungerne starter jo som æg, uanset om hunnen er gravid eller ej, så det er helt normalt og dem kan hun gå med meget længe - indtil hun bliver befrugtet af en han.
lone: hej jeg har 2 mickey mouse platy gul/hvid. nu synes jeg hunnen ser sort ud inde i maven men kun i siderne. og det gjor hun ikke da jeg købte den da lignet hun hannen. kunne dette være at hun er gravid ? har også 2 sværddrager hvor hunnen er blevet tyk men ikke sort jo men meget lidt er ved ikke meget om fisk da det er nyt for mig.
Reply from webmaster: Det lyder meget sandsynligt at den er gravid - den burde også blive meget tykkere.
anonym 2345: jeg har lige fået købt nogle platyer. Hvor lang tid går der før de parer sig??
Reply from webmaster: Hvis der både er hanner og hunner i ynglemoden alder, vil de parre sig meget hurtigt, typisk allerede i løbet af den første uges tid, og derefter går der 4-5 uger før hunnen føder.
Dennis og Maiken: hvordan ser man forskel på indianer, platy'er? om det er hanner eller hunner?
Reply from webmaster: Hannerne har et aflangt gonopodium i stedet for den trekantede bugfinne hunnen har.
Kristian: vedr. fødekasse. hvornår ved man det er tid til at sætte platy i fødekasse. er lidt i tvivl, og syns ik de skal gå der for længe. hvilket indtil nu har resulterety i at de føder i akvariet, har fanget et par unger. men er ret sikker på største delen bliver spist. på forhånd tak Kristian
Reply from webmaster: Det kan være meget svært at vide det præcise tidspunkt. Som regel ændrer hunnens form sig til at være nærmest firkantet om bugen og hun bliver som regel lidt mere urolig når tiden er oppe over. Den sikreste måde er hvis man ved hvornår hun sidst fødte, så er de 4 uger som regel tæt nok på.
Kristian: læste at nogle fisk bedst ka li stille stående vand, hvordan har platy og scalare det bedst? på forhånd tak :-)
Reply from webmaster: Det er (næsten) altid en god idé at have lidt cirkulation i vandet, men nogle fisk har brug for decideret kraftig strøm. Platy og Scalarer har det helt fint i rolige omgivelser uden for megen cirkulation.
kevin: hvordan får man ungerne til at spise har nemlig fået nogle ny unger af racen ko platy og har glemt hvordan men får dem til at spise for første gang håber du kan hjælpe
Reply from webmaster: Jeg plejer ikke at gøre noget specielt - de starter med at spise hvis de får artemia eller knust tørfoder.
Anonym: Hej jeg har to guldfisk der hele tiden åbner munden og lukker den. de svømmer hele tiden med deres mund over vandet! er det noget slemt?
Reply from webmaster: Hvor stort akvarium går de i? Hvornår har du sidst skiftet vand? Det lyder ikke godt...
kevin: til henrik ja det kan man og de kan endda parre sammen
Reply from webmaster: Enig.
Henrik: Hej kan man have platyer sammen med sværdrager når man har et akvarium på 535 liter
Reply from webmaster: Det kan man godt hvis man er lige glad med at de parrer sig indbyrdes. Unger fra et akvarium med både platy og sværddrager må efter min mening ikke sælges eller foræres væk, da de meget hurtigt bliver blandet.
kevin: har lige fået en ny unge men hvorfor kun en hvorfor er der ikke flere håber du ved det ??
Reply from webmaster: Jeg vil tro de andre er blevet spist lige efter de blev født.
Anonymous: Hej, har lige købt 5 platy'er. Den ene gule er meget rød inde under huden ved gællen. Er det normalt, eller skal jeg være bekrymret? Skal siges at de alle er aktive, men har også deres tid på bunden under planterne, hvor de ligger helt stille. Haft gang i akvariet små 14 dage, før de kom i.
Reply from webmaster: Det behøver ikke at betyde noget, men normalt bør de ikke ligge sig på bunden.
kevin: jeg er virkelig glad idag for to af mine unger har fået deres gonopodium så ved jeg da af de to er hanner og forresten er det vigtigt at der er lys i deres akvarium?
Reply from webmaster: Lyset er mest for planterne og vores skyld - fiskene kan godt undvære lys.
KEVIN OG DE 10 PLATY UNGER: HVOR LANG TID VARER DET FØR AT DE 2½ CM ? OG MINE ER BLEVET TRE MÅNEDER OG DE ER IKKE FULDT UDFARVEDE DE HAR KUN FÅET DERED MICKEY KOUSE HOVED OG ER BLEVET RØDE PÅ BUG/RYGFINNEN
Reply from webmaster: Det kan man ikke sige præcist - det kommer an på fodring og vandforhold, samt temperatur. De vokser ikke specielt hurtigt, men efter 2-4 måneder skulle de gerne være omkring den størrelse.
kevin: er det vigtigt der er planter i mit yngle akvarium? hjælper det på deres farver? er det sundt for dem? har du nogle gode råd om platy yngel
Reply from webmaster: Det burde ikke have nogen betydning om der er planter, men det kan være de føler sig mere trygge hvis de kan gemme sig. Platyyngel vokser rigtig hurtigt hvis de får levende eller afskallede artemia.
kevin: kære webmaster hved du om der findes en indianer platy som er helt rød
Reply from webmaster: De findes i mange varianter så det kan godt være, men jeg har ikke selv set sådan en.
mark: her til morgen er der 1 der er død og her klokken 17.35 døde nummer 2 r.i.p hvad kan det være??
Reply from webmaster: Se forrige svar.
mark: hej jeg har 5 blødenehjerte platy'er og der er 2 der ligger nede på bunden nogen gange og en af dem er inde i en kokusnød om natten og køre ligsom hen af bladene
Reply from webmaster: Det er ikke godt at de ligger på bunden - du bør kontrollere at vandet er ok. Det hyppigste problem med dette symptom er et akvarium der ikke har stået længe nok før fiskene kom i.
kevin og de 10 platy unger: mickey mouse platy de er gul gennemsigtige lige nu
Reply from webmaster: De bliver mere farvestrålende med tiden, men jeg er usikker på hvornår de er fuldt udfarvede. Jeg vil anslå at der efter ca. 3 måneder.
kevin og de 10 platy unger: hvornår begynder platy yngel at få deres farve
Reply from webmaster: De har som regel noget farve fra starten. Hvilken type platy er det?
Anonymous: Du fik ret - vores røde han og Mickey Mouse-hun har netop fået tre indianer-unger! :-) Jeg har et andet spørgsmål, jeg håber du kan hjælpe med. Vores røde-han er fuldkommen forgabt i vores Mickey Mouse-hun, men vores indianer-hun og vores hun med rød krop og sort hale bliver aggressivt jaget rundt i hele akvariet, så vandet næsten skvulper i overfladen! Er det blot naturens orden, eller skulle vi anskaffe yderligere en han, der kan tage lidt af hans opmærksomhed?
Reply from webmaster: Det er jeg noget i tvivl om - jeg har ikke tidligere oplevet platyer så aggressive som du beskriver. Jeg ved ikke om en han eller en hun mere ville hjælpe, om ikke andet kommer der jo flere til at fordele "tæskene" i mellem.
Camilla og Martin.: Hej. Vores platy har været gravid i 2 måneder tror vi, kan det passe, vi har taget hende ind og ud af fødekassen, fordi vi syntes at det var syndt at hun skulle ligge der inde. men vi kom også meget i tvivl fordi der ikke skete noget. vi kiggede til hende i formiddags inden vi tog i skole, og nu til aften havde hun født,vi kunne ikke finde mere end en unge, har hun spist dem eller er det de andre fisk? vi har en kamp fisk, et par sorte neon, 2 platy, en malle og en lille reje. Til næste gang er det rart at vide hvad vi skal gøre. hvor lang tid er hun gravid? hvornår skal hun i fødekasse? hvor mange unger kommer der ca? kan det være at der kun var en unge, hun var meget stor. hvornåt ved vi at hun skal føde?
Reply from webmaster: Man kan aldrig helt sikkert vide hvornår en platy føder, men 2 måneder er meget længe - normalt føder de hver 4. uge. Sort neon kan godt hapse små unger hvis de selv er fuldvoksne og det kan platyerne også. Til næste gang burde I have et godt fingerpeg om hvornår fødslen ca. finder sted, nemlig om ca. 4 uger, så sæt et kryds i kalenderen om 4 uger og sæt hende i fødekassen der. I kan ofte også se det ved at hun nærmest bliver firkantet om maven lige før fødslen.
Jens: Hvis man har hun Platy'er af forskelige farver (mickey mouse, orangegule, røde og røde med sort hale) sammen med en enkelt rød han, vil hannen så kurtisere alle hunnerne eller holde sig til sin egen farve? Og hvis han får unger med en anden farve, hvilken farve kan man så forvente at få ud af det? Tak for en kanooooon god, spændende og inspirerende hjemmeside :-)
Reply from webmaster: Hannen vil forsøge sig med samtlige hunner, men den vil oftest gå efter den største hun uanset farve. Ungerne kan få alle mulige farver da både hannen og hunnen kan have skjulte anlæg for andre farver - selvom to røde platyer parrer sig kan du få unger i andre farver.
Frede: hvor mange unger får de ca. per kuld
Reply from webmaster: Det afhænger af hunnens alder og størrelse. De kan få alt fra et par unger første gang op til næsten 100 når de er blevet rigtig store og har haft mange fødsler.
anonym: hvor mange guppyer kan man ha i et 5,5L? ved godt at det er småt men har ikke plas til andet
Reply from webmaster: Jeg ville ikke have mere end 2 guppyer i så lille et akvarium. Husk at det kræver at du er flittig med vandskift, gerne 1-1½ liter et par gange om ugen.
kamilla: har en platy jeg tror der er med under men er ikke sikker den er helt sort bag i og er meget tyk.. er det ikke synd at komme den i en yngel kasse hvis den ikke føder snart ved ikke hvor længe den må være der i????
Reply from webmaster: Det er en af de svære ting at vurdere - hvornår skal man sætte en platy i fødekassen? Jeg foretrækker helt at undgå fødekassen, men det kræver selvfølgelig at der ikke er andre fisk der æder de små unger. Hvis du vil bruge fødekassen, så kig efter når hunnen bliver urolig og forsøger at gemme sig - det plejer at være et godt tegn på at det er op over. Jeg ville ikke selv have hunnen gående i fødekassen mere end et par dage.
rikke og maiken: hvor mange fiske arter er der?
Reply from webmaster: Jeg kender ikke det præcise tal, men det er flere end 30.000 forskellige arter.
Melissa: Hvordan kan man se på hunen at den skal have unger?
Reply from webmaster: Den bliver meget stor og tyk og får en brun plet over gatfinnen.
rikke og maiken: det er godt vi forstår det tak!
Reply from webmaster: Det var så lidt.
rikke og maiken: er nummer a rigtigt?
Reply from webmaster: Jeg har rettet så der nu står spørgsmål og svar udfor hver - jeg håber det er forståeligt.
rikke og maiken: vi spørg om de her spørgsmål fordi vi har emne om havet og vi skal lavet et spil om fisk og havet men vi kan ikke finde på nogle spørgsmål. så hvis du har nogle spørgsmål i tankerne må du gerne skrive dem hurgtigs muligt tak!
Reply from webmaster: Jamen dog, der er ellers mange spørgsmål om fisk. Her er 6 spørgsmål og svar som jeg mener er rigtige.
Spørgsmål 1: Hvordan holder fisk varmen? Svar: Menneskers krop holder temperaturen på 37 grader, men fisk er vekselvarme og er derfor afhængige af vandets temperatur.
Spørgsmål 2: Kan fisk bruges til sygdomsbekæmpelse? Svar: Ja, i gamle dage brugte man guppyer til at æde myggelarver for at bekæmpe malaria og der findes fisk der æder det døde og syge hud på psoreasis patienter.
Spørgsmål 3: Kan fisk tåle at tørre ud? Svar: Ja, nogle fisk går i dvale når de tørrer ud og kan live op igen når de bliver våde igen. Andre fisk lægger æg der kan tåle at tørre ud og først klækker når de bliver våde.
Spørgsmål 4: Er hvaler fisk? Svar: Nej, de er pattedyr.
Spørgsmål 5: Har fisk lunger? Svar: Nej, de trækker vejret via deres gæller og kan derfor trække vejret under vand.
Spørgsmål 6: Kan fisk trække over vand? Svar: Ja, der findes en type af fisk der hedder labyrintfisk, der kan trække atmosfærisk luft ligesom mennesker. Kampfisken er en af de mest kendte labyrintfisk.
maiken og rikke: ok tak
maiken: sover fisk var hehe hilsen Maiken og Rikke fra fynslundskolen 10 år
Reply from webmaster: Ja, det gør de fleste fisk når lyset er slukket, men der er også nogle der først begynder at røre på sig når det mørkt - de sover som regel mens det er lyst
Jacob: Okay. Tak for det fine svar :-)
Reply from webmaster: Det var så lidt.
Jacob: Skal platy unger have artemia, ligesom guppy unger? Er almindelig artemia godt nok, alt det der ikke er nyklækket. Jeg har noget pulver agtigt noget.
Reply from webmaster: "Skal" er så meget sagt - de er meget glade for det og det fremmer deres vækst en hel del. Det bedste er stadig nyklækkede artemia, men afskallet artemia er næsten ligeså godt.
Helle: sover fisk endtligt?
Reply from webmaster: Ja, de går i hvertfald i en slags dvale når lyset slukkes.
Anonymous: Hvor mange Xiphophorus maculatus (Platy)kan man have i et 54L?
Reply from webmaster: Omkring 10-14 stykker.
Lisette: Hei Jeg lurte på hvor lang tid det tar før en platy vokser. Min var gravid eda jeg kjøpte den og fødet dagen etter. Jeg klarte kun å redde en unge ettersom den fødet i akvariet med andre fisk også. Men den ene jeg har har jeg i et eget akvarium. Men syns den vokser så sakte. Hvor lang tid vil det ta før den blir 2-3cm?
Reply from webmaster: Det afhænger af flere ting; hvor tit du fodrer og med hvad, hvor meget vand du skifter og hvilken temperatur den går i. Hvis du skifter 20% af vandet hver anden dag og fodrer med tørfoder og artemia 3-4 gange om dagen, bør den kunne blive 2-3 cm i løbet af ca. 2 måneder. Når der kun er én unge, er det dog meget svært at dosere maden rigtigt og man risikerer nemt at overfodre. Desuden virker det også lidt voldsomt at skifte så meget vand for én unge, hvis der ligger foder på bunden er det vigtigt at få det suget op i forbindelse med vandskifte.
Jacob: Så er en fødsel jo nøjagtig det samme som en guppy fødsel :-)
Reply from webmaster: Ja, der er i hvert fald mange ligheder.
Jacob: Er der også det ved førstegangsfødende ?
Reply from webmaster: Kuldene er som regel mindre første gang, men hunnens alder spiller også ind - unge hunner får mindre kuld.
Jacob: Okay. Hvordan ser ungerne ud ? Og hvor mange unger kan der mindst komme ad gangen ?
Reply from webmaster: Ungerne er som regel lidt mindre en guppyunger, dvs. 5-7mm og afhængig af typen er farven lysegul til orange. Minimums antal kan man vist ikke sige udover det må være 0, men som regel er der mellem 20 og 50.
Jacob: Nej, men tanken er der. Så har jeg faktisk et andet spørgsmål. er det let at se når en platy hun er gravid/snart skal føde ?
Reply from webmaster: Både ja og nej. De bliver meget store og næsten runde og drægtighedspletten bliver meget mørk, men det er alligevel smuttet for mig en del gange, hvor en hun har født lige før jeg ville flytte den for sig selv. Den sikreste måde er at vide hvornår hun sidst fødte, tælle tre uger frem og isolere hende derefter.
Jacob: Jeg skal snart have solgt mine guppy unger, og der kan da komme en godt slat penge ud af 200 unger, hvis du tager 1 krone stykket. Jeg har set mine platyer parre idag, så jeg trækker mit spørgsmål til mig :-)
Reply from webmaster: Ja, men de skal jo helst være 5-6 måneder før man kan sælge dem, så man skal ikke gøre det for pengenes skyld.
Jacob: Sådan kan det jo gå :-) Men det er godt nok vildt du har fået over 200 unger ! Har du mange platyer ?
Reply from webmaster: Ja, det var mange selvom det var i flere kuld, men de fylder jo også når de vokser op og hvor skal man så gøre af dem? Lige nu har jeg kun en håndfuld.
Jacob: Okay.. Jeg holder øje med dem.. Jeg håber da på nogle unger fra dem, fordi jeg har 15 unger fra mine guppyer.
Reply from webmaster: Når først de kommer igang skal der nok komme masser af unger. Jeg havde selv lidt bøvl i starten, men lige pludselig var der alt for mange.
Jacob: Okay tak. Jeg har holdt "øje" med dem i 3 dage nu, og hvis de skal parre ligesom guppyer, så tror jeg der er noget galt med mine ! Jeg købte dem for en uge siden, så de har ikke rigtig kunne få unger endnu. min hun ser heller ikke ret tyk ud. Men kan det være fordi de bedst kan lige og parre om natten / når lyset er slukket ?
Reply from webmaster: Nu parrer de sig jo ikke hele tiden og de skal også lige vænne sig til deres nye omgivelser. Jeg er næsten sikker på at du nok skal få unger af dem om en måneds tid. Mht. hvornår de parrer sig tror jeg ikke de har nogen præference for lys eller ikke lys, men som regel sover fisk om natten, så det burde ske mens der er lys.
Jacob: Hej. Nu har jeg set lidt af hvert her. Ligger platyer æg ? Og hvorfor parrer mine ikke endnu ? Skal man have flere hunner end hanner ?
Reply from webmaster: Hvis du refererer til ovenstående beskrivning af parringen, kan jeg godt se at det kan misforstås. Befrugtningen foregår inde i hunnen og æggene udvikler sig derinde indtil hun føder de levende unger efter ca. 4 uger. Hvorfor dine ikke parrer kan jeg ikke sige, men jeg vil tro at de parrer sig på livet løs og at du bare ikke har nået at se nogle unger endnu. De små platyunger er ret udsatte for de andre fisks lækkersult og der ryger rigtig mange unger på den konto da de jo er nemme at få øje på. Mht. fordelingen mellem hanner og hunner foretrækker jeg en ligelig fordeling.
Anonymous: Parrer de ikke ligesom guppyer ?
Reply from webmaster: Jo, hannen har et gonopodium som han placerer ved hunnens kønsåbning, hvorefter der overføres sæd og der sker en befrugtning af æggene inde i hunnen, hvor de udvikler sig til levende unger.
Anonymous: Parrer Platyer i alle slags akvarier ?
Reply from webmaster: Ja, som regel.
Jacob: Hvordan kan man se forskel på hanner og hunner ?
Reply from webmaster: Hannen har et gonopodium, en forlængelse af gatfinnen, der ligner et spyd. Hunnen har en stor brun eller sort plet over gattet, kaldet drægtighedspletten.
Pia: jeg r ny i at have fisk, hvor gamle skal ungerne være før de kan gå med de andre fisk ( forældrene)
Reply from webmaster: Det er nærmere størrelsen der er vigtig. Hvis de andre fisk kun er platyer skal de være omkring 1½ cm, hvis der er større fisk skal de helst være 2-2½ cm.
Jacob: Spiser platyer deres unger ?
Reply from webmaster: Ja, det gør de.


From:

Contents:

Aquariums
Fish and Plants
Plants
Feeding
Technical
Stories
Fishes for sale
News archive
Aquatic stores
Links
About AquaInfo.dk
Guestbook



Se siden på dansk: View page in english:

Image: scianochromis fryeri

En Ahli på tilbagetog.

Valid XHTML 1.0!
Rated by ICRA

Page design by CBSoft.
---------------------------
online.
Visitors to date
---------------------------


This page have been shown 16698 times and was updated on
Home | Aquariums | Fish and Plants | Plants | Feeding | Privacy | Contact

Copyright © 2002-2008. All pictures and text belongs to AquaInfo.dk