Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Et billede af min nyindkøbte lille mundruger han.

Et billede af min nyindkøbte lille mundruger han.

Pseudocrenilabrus multicolor (Lille mundruger, Ægyptisk mundruger)

Den første alment udbredte mundruger.

Skrevet den 29-01-2005 16:06 af Webmaster

Hvem har ikke haft den lille mundruger som en af deres første cichlider? Den meget udprægede yngelpleje, også efter ungerne er sluppet første gang, har fascineret i tusindevis af akvarister verden over, og der i blandt også mig. Jeg havde den også da jeg første gang havde akvarium, men efter jeg startede akvariehobbyen op igen, har jeg også haft to slægtninge, nemlig P. philander og P. nicholsi. Det var en af de første fisk overhovedet, hvor det lykkedes mig at få unger til at vokse op til fuld størrelse. Nu om stunder er mundrugerne fra Malawi, Tanganyika og Victoria sørene langt mere populære, pga. et kæmpe udbud af flotte farver og stor variation, men især for en nostalgiker som mig, er den lille mundruger stadig en gevinst for mit akvarium og jeg håber at få nogle gode billeder af yngelplejen meget snart.

Udseende

Den overvejende farve er grå, med noget brun/grøn - gyldent der tiltager ned mod halefinnen, specielt hannen og den har også en række sarte farver, med blå og røde toner i finnerne.

Adfærd

Hannen kan godt markere sig overfor andre fisk, men jeg vil ikke betegne den som en aggressiv art, selvom jeg har hørt om andre der har haft problemer med aggresioner. Jeg har altid holdt dem parvis, men jeg har hørt andre anbefale flere hunner til en han. Da jeg ikke har haft problemer med dem i par vil jeg også fortsætte med det, indtil jeg muligvis bliver klogere en dag. Når man har dem parvis er det vigtigt at holde øje med der ikke er en af fiskene (som regel hunnen) der bliver kanøflet for meget af den anden.

Dagen efter jeg satte dem i akvariet, var hannen allerede i gang med at gøre sine hoser grønne hos hunnen. Når hun kommer i nærheden, skruer han helt op for farverne og viser hende sin strålende bug mens han sitrer det bedste han har lært. Det vil ikke undre mig hvis hun snart går med æg og forhåbentlig får jeg fanget nogle billeder af legen inkl. optakten.

Tilbage til forsiden

Faktatabel
KategoriFiskTypeCichlide, øvrige Afrika
Længde8cmKommentarDen lille mundruger er en meget nøjsom fisk der er særdeles nem at få til at yngle uden de store krumspring, og den kan lege med ca. 4 ugers mellemrum. Den går med ungerne i ca. 14 dage og passer ungerne knap en uge efter de er sluppet første gang.
SlægtCichlidae
HandelsnavnLille mundruger, Ægyptisk mundrugerLevestedAfrika
Akvariestørrelse>50 literFormeringMundruger
Yngeltal50-80

Kommentarer


  • Patrick skrev den 2015-05-25 13:44:02

    Kan man godt have en han og hun sammen med en han og en Boliviansk sommerfuglcichlide i et 54 liter?.eller er der andre cichlider man kan have sammen med lille mundruger?. Mvh Patrick

    Svar fra webmaster: Jeg tror ikke det går godt. De er begge meget territoriale og 54 liter er ikke ret meget plads. Det er muligt det kan gå hvis de får oplagte territorier med masser af skjulesteder.


  • Patrick skrev den 2015-05-25 12:29:29

    Kan man godt have en han og en hun i et 20 liter?.

    Svar fra webmaster: Det vil jeg mene er for småt. De kan godt være der en kort periode, men ikke i længere tid og slet ikke permanent.


  • sannes.n@hotmail.com skrev den 2010-10-03 12:05:10

    hej jeg har et mundruger par.. han jager hende en del og lige nu ser hun tyk ud omkring munden og hendes gæller er lidt udspilet? kan hun være med under eller æg ? jeg har ikke sand i mit akvarie betyder det noget? sanne

    Svar fra webmaster: Du bør kunne se hvis hun har æg i munden, hvilket er meget almindeligt. Mundrugere er som regel ret nemme at få til at yngle.


  • mikael svendborg skrev den 2010-05-30 07:13:01

    Hej. Kan jeg have 3.hunner og 1.han i et 50 liter akvarie? og hvornår kan ungerne så tages fra?

    Svar fra webmaster: Ja, det burde du kunne. Ungerne spyttes efter ca. 14 dage og passes yderligere en uges tid - derefter skal du tage dem fra hvis du vil have så mange som muligt til at overleve.


  • David Jensen skrev den 2010-04-19 02:32:46

    Hej hvilket sand er det mest optimale for den lille mundruge...? soulburner_dj@msn.com

    Svar fra webmaster: Sand der ikke er for groft er godt da den graver lidt.


  • martin.nyborg skrev den 2008-03-24 20:33:33

    Hej.... hvor lang tid er unger af, den lille mundrunger, om at blive kønsmoden?

    Svar fra webmaster: Nogle måneder så vidt jeg husker - omkring 4-5 måneder mener jeg.


  • Kurt skrev den 2007-03-07 07:33:22

    Hej. Mon nogen kan sige mig, hvornår man første gang fik unger fra den lille mundruger i Danmark? Venlig hilsen hop.kq@prince.dk Kurt

    Svar fra webmaster: Omkring 1918.


  • Morten skrev den 2006-10-10 22:36:41

    Kan lille mundruger holdes i alm. selskabs akvarium? Har du nogen erfaring med dette? med eks. guppy, zebrafisk og rød neon

    Svar fra webmaster: Jeg mener sagtens man kan holde lille mundruger i et selskabsakvarium. Du skal dog være opmærksom på at det er en cichlide og hannen vil udvise nogen territorial adfærd og det medfører som regel kampe med andre dominerende fisk. De fisk du nævner er ikke dominerende og vil normalt bare blive jaget væk, men hvis de er for små kan de også blive spist. Jeg har selv holdt lille mundruger sammen med Guppy og Zebrafisk uden problemer.

Tilbage til forsiden