Akvarieplan
Tolkning af akvarieplanen.
Skrevet den 02-01-2006 23:59 af Webmaster
Dette er min akvarieplan, hvor jeg forsøger at planlægge mine akvaristiske tiltag et stykke tid ud i fremtiden. Ting i kursiv har jeg allerede købt eller gjort og det der er overstreget, er de ting jeg har fortrudt siden jeg lavede planen.
2005 blev meget anderledes end jeg havde håbet og i særdeleshed præget af sygdom og utætte akvarier, men jeg har fået tilpasset akvarier og fisk og har nu en ny plan at gå efter.
Akvarier og udstyr
Jeg har de akvarier jeg umiddelbart har plads til, med undtagelse af en skummel plan tilbage fra 2003 om at få et stort hjørneakvarium i stuen. To ting spænder ben for den plan, for det første har jeg ikke plads til det 470 liters jeg har forelsket mig i, for det andet synes min kone ikke tiden er til det lige nu. Jeg har skiftet mit 153 liters ud med et nyt 148 liters og ville også gerne have skiftet det sidste af de gamle ud for at undgå ridser og andre skønhedsfejl, men det bliver ikke i år.Af hensyn til planterne og fotograferingen overvejer jeg også at købe et dobbelt T5-armatur på
Fisk- og planteindkøb
Jeg har lavet mig en liste over de fisk jeg gerne vil prøve kræfter med i fremtiden, samt andre jeg bare overvejer. Nogle af dem er nye fisk jeg ikke har prøvet før, andre er gamle kendinge.Hvis du tilfældigvis har nogle af fiskene på listen du vil sælge, er du meget velkommen til at kontakte mig, så vi evt. kan finde ud af pris og levering/afhentning.
- Levendefødende tandkarper
- Heterandia formosa
- Karpelaks (primært tetra)
- Citrontetra, Hyphessobrycon pulchripinnis
- Rød Rio, Hyphessobrycon flammeus
- Rød serpae, Hyphessobrycon eques
- Dværg Blyantsfisk, Nannostomus marginatus
- Karpefisk
- Sumatranus, Puntius tetrazona
- Labyrintfisk
- Cichlider
- Lille mundruger, Pseudocrenilabrus multicolor
- Afrikansk sommerfuglcichlide, Anomalochromis thomasi
- Discus (Solid typer: Blue Diamond, Red Marlboro, Golden, Turquoise o.lign.)