Vi bygger om og det vil give forstyrrelser undervejs Vi beklager på forhånd
Hjælp og inspiration til akvarister
Webmaster

Formål med aquainfo.dk

Information på Aquainfo.dk

Skrevet den 13-09-2005 04:39 af Webmaster

Denne hjemmeside er dedikeret til information om akvarier og akvariefisk. Det primære formål er at dele mine erfaringer med akvariehobbyen med andre interesserede, samtidig med at jeg får beskrevet de oplevelser jeg har i billeder og tekst. I de seneste par år har jeg ikke haft ret meget tid til at få skrevet nyt indhold, men jeg håber at jeg på et tidspunkt igen kan få lavet en masse tiltrængte opdateringer og nyt indhold.

What's in a name

Logo billede
Da jeg skulle navngive sitet overvejede jeg forskellige kombinationer af mit navn og bopæl af hensyn til mailadressen, men jeg tænkte også på navne som ahli.dk og flere andre navne der sagde noget om indholdet på siden. Efter at have brugt navnet hojleddet.dk i nogle år har jeg valgt at skifte navnet til Aquainfo.dk for at signalere mere klart hvad besøgende kan forvente at finde her på siden: Information og viden om akvariehobbyen.

Kilder

Kilderne til den information der er at finde i de forskellige artikler er primært mine egne oplevelser og observationer, men derudover har jeg støttet mig til adskillige akvariebøger, hvor de to mest fremtrædende er Back To Nature: Malawicichlider og Mergus Akvarieatlas, Internettet (Google) og ikke mindst forskellige akvariefora, såsom Akvariesiden.dk og AquaForum.dk.

Indhold generelt

Da indholdet primært er baseret på egne erfaringer, kan der forekomme fejl af forskellig karakter og ukarakteristisk opførsel for en given fisk, men enhver besøgende er mere end velkommen til at rette henvendelse til webmaster for at få rettet fejl eller belyst afvigende observationer.

Ejerskab og økonomiske interesser

AquaInfo.dk ejes 100% af webmaster og der er ikke tilknyttet andre interessenter. Siden drives for min fornøjelses skyld og er overvejende non-profit, men jeg har en salgsliste, som jeg benytter til at informere om den yngel eller andre ting jeg vil sælge. Aquainfo.dk er også tilmeldt Google's Adsense system, da jeg gerne vil have et tilskud til at dække driftsomkostningerne.

Alt materiale, på Aquainfo.dk tilhører webmaster. Størsteparten af alle billeder er taget i mit eget akvarielokale, og når billederne er fra fremmede akvarier vil det fremgå af billedteksten. Artikler, tekster og billeder må ikke bruges af andre uden forudgående aftale med webmaster.

Carsten

webmaster

Tilbage til forsiden

Faktatabel

Kommentarer

Tilbage til forsiden