AquaInfo.dk logo
corner

Hjemmelavet akvarielampe



En hurtig og billig hjemmelavet akvarielampe.

Udgangspunktet er en lav klodskasse.

Udgangspunktet er en lav klodskasse.

Det er hurtigt og enkelt at lave en hjemmelavet akvarielampe, men du skal vide hvad du gør - det er altid en god idé når du arbejder med strøm. Du skal bruge en kasse (jeg har brugt en lav klodskasse), en fatning, en afbryder, en sparepære samt noget ledning og en stikprop. Hvis kassen du bruger ikke er reflekterende indvendig, skal du også bruge noget hvid, blank maling.

Fremgangsmåden er enkel; i den ene ende af en ledning monteres en stikprop og den anden ende trækkes igennem et hul man har boret i siden på kassen. Den ene pol forbindes til fatningen direkte, den anden trækkes igennem trykafbryderen der er monteret gennem et hul et andet sted i kassen. Fatningen gøres fast til kassen med en vinkel, og der skrues en sparepære i. Stikproppen sættes i en kontakt og trykafbryderen skulle herefter gerne tænde og slukke lampen. So simple og relativt billigt, samlet pris ca. 50 kroner.

Factsheet
Hjemmelavet akvarielampe
Materialer
1 kasse i passende mål, f.eks. en lav klodskasse
E14 fatning
Trykafbryder
7W sparepære
Stikprop
2-3 m ledning
Hvid maling
Værktøjer
Boremaskine
Skruetrækker
Skævbider eller afisoleringstang
Pensel
Pris
Ca. 50,-
Kommentarer
Det er nødvendigt at lave en eller anden form for vinkel til at holde fatningen, jeg har i mange tilfælde lavet noget selv, men den viste her er fra en kasseret lampe.
Images
 
 

Comment:


Michael olesen: hej hvad lampe skal/kan jeg lave til et 25 liters og hvad pære skal der i
Reply from webmaster: Du kan lave den som beskrevet og jeg ville benytte en 7W eller 9W sparepære, men du skal være opmærksom på at strøm og el er en blanding der kræver at man ved hvad man gør. Hvis du er usikker på projektet er det bedre at købe en billig færdiglavet lampe.
Line Bech Madsen: hvorfor er det egentlig en anden fatning du bruger end den på billedet..?
Reply from webmaster: Det er der ikke nogen speciel grund til udover at jeg allerede havde skruet den første fatning fast inden jeg tog billedet. Bortset fra farven er de helt ens.
Line Bech Madsen: hej.. hvordan er det du har sat fatningen fast på kassen.. kan du eventuelt lave en idiotsikker beskrivelse af det, det ville være dejligt ;)
Reply from webmaster: Jeg havde en vinkel fra en anden lampe hvor der både var hul til fatningen i den ene ende og skruehul i den anden. Hvis man ikke lige har sådan en må man lave den selv - der skal i princippet bare bores 2 huller i et vinkelbeslag, et til skruen og et til fatningen.
Gert Skjølstrup: Fedt med dine ideer til lyskasse. Jeg ville dog oplyse, at en brand som følge af hjemmebyg, ikke bliver dækket af forsikringen! Nu ved jeg fra mit arbejde som elektriker, hvad folk kan finde på af ulyksagligheder, så derfor: Lav kun sådanne ting hvis du ved hvad du gør. Mvh Gert
Reply from webmaster: Du har fuldkommen ret og jeg tror jeg vil indarbejde en kraftig advarsel i artiklen.
søren: Jeg vil gerne lave et armatur til et akvarie på 100cm i længden. kan du ikke fortælle hvad jeg skal bruge og hvordan det skal laves.
Reply from webmaster: Hvad er bredden? Hvis det er et standard akvarium tror jeg du vil blive mere tilfreds med et købe armatur i længden.
Hvis du alligevel selv vil prøve skal du bruge et armatur eller to, alternativt kan du bruge 6 E14 fatninger som på den tegning jeg har uploadet. Du laver en ramme i træ og sætter to tværstivere i, hvori du monterer 6 fatninger som vist. Hele lampen overdækkes med acryl som man kan få i Jem og Fix.
sam: Har købt akvarie på 288L, der er bare ingen lampe og heller ikke ude på market, nogle ideer til at lave sådan nogle store lamper.
Reply from webmaster: Til et akvarium på 120 cm. ville jeg normalt tage udgangspunkt i et almindeligt 36watt armatur - jeg mener de er 115 cm - og de kan som regel fås meget billigt. En af udfordringerne vil nok være at lave en pæn kasse der også er til at have med at gøre når man skal fodre eller rense akvariet. Du kan enten lave en ramme i træ eller evt. porsa profiler og beklæde den med et passende materiale - jeg har selv brugt akryl-plade, men du kan også bruge finer eller alu-plade. En anden udfordring er hvis akvariet er 80cm dybt - det kræver rigtig meget lys - der kunne du også overveje et dobbelt 54W T5 armatur, men det koster en bondegård - til gengæld får du reflektorer med i prisen. Det der er afgørende for hvormeget lys du skal have, er om du vil have en akvarium med mange planter.
jan olesen: dette er en rigtig god side med mange smarte og billge muligheder/fiduser... meget ros til ejeren af siden..
Reply from webmaster: Tak for det.


From:

Contents:

Aquariums
Fish and Plants
Plants
Feeding
Technical
Stories
Fishes for sale
News archive
Aquatic stores
Links
About AquaInfo.dk
Guestbook



Se siden på dansk: View page in english:

Image: danio rerio

En Zebrafisk-han med slør.

Valid XHTML 1.0!
Rated by ICRA

Page design by CBSoft.
---------------------------
online.
Visitors to date
---------------------------


This page have been shown 8296 times and was updated on
Home | Aquariums | Fish and Plants | Plants | Feeding | Privacy | Contact

Copyright © 2002-2008. All pictures and text belongs to AquaInfo.dk