Aquainfo.dk

Hjælp og inspiration til akvarister

Akvarieplan 2005

Tolkning af akvarieplanen.

Skrevet den 16-08-2006 23:14 af Webmaster

Dette er min akvarieplan anno 2005. Ting i kursiv var de ting jeg nåede at gennemføre, mens dem der er overstreget, er de ting jeg ikke fik gjort.

Som det fremgår af overstregningerne, har jeg ændret mening radikalt siden jeg nedskrev plan i foråret 2005. Den vigtigste grund til det er nok at jeg har besluttet at nedlægge mine to 325 liters akvarier, primært fordi det ene har været utæt igen. Jeg har derfor været nødt til at rydde kraftigt op i mine arter. Jeg vil forsøge mig med en revideret plan i løbet af et par måneder, når jeg har fået tilpasset mit setup.

Akvarier og udstyr

Jeg har de akvarier jeg umiddelbart har plads til, med undtagelse af en skummel plan tilbage fra 2003 om at få et stort hjørneakvarium i stuen. To ting spænder ben for den plan, for det første har jeg ikke plads til det 470 liters jeg har forelsket mig i, for det andet synes min kone ikke tiden er til det lige nu. Jeg ville også gerne have skiftet det sidste af de gamle ud for at undgå ridser og andre skønhedsfejl, men i første omgang vil jeg nøjes med at skifte mit 153 liters ud med et nyt 148 liters. Og så er jeg også "lige" kommet til at købe et startsæt på 54 liter og jeg vil muligvis købe et mere hvis jeg får solgt mit 45 liters og mit ene 25 liters.

På udstyrssiden er jeg dækket godt ind, måske vil jeg investere i nogle udvendige filtre, men jeg har ikke besluttet mig endnu. Af hensyn til fotograferingen overvejer jeg også at købe et dobbelt T5-armatur på 2x24W med indbygget reflektor, som jeg vil installere over mit nye 148 liters når jeg får det.

Fisk- og planteindkøb

Jeg har lavet mig en liste over de fisk jeg gerne vil prøve kræfter med i fremtiden, samt andre jeg bare overvejer. Nogle af dem er nye fisk jeg ikke har prøvet før, andre er gamle kendinge.
Hvis du tilfældigvis har nogle af fiskene på listen du vil sælge, er du meget velkommen til at kontakte mig, så vi evt. kan finde ud af pris og levering/afhentning. For de fleste af tetra- og barbearterne, vil jeg løbende skille mig af med de arter, hvor jeg har haft held med opdrættet. Af malawier har jeg kun Melanochromis auratus tilbage, da jeg simpelthen ikke har plads til dem længere. Auratus'erne ryger også når de er udvokset.

Opdræt

Jeg satte mig i 2004 for at forsøge mig med opdræt af en lang række af traditionelle æglæggende akvariefisk, fra zebrafisk til rød neon. Her har jeg anført en rækkefølge og begrundelse for hver fisk.

Udover ovennævnte håber jeg naturligvis også på at mine forskellige øvrige cichlider leger løbende og at jeg kan tage yngel fra til opvækst fra dem.


Faktatabel

Kommentarer