Blå delfin
Blå delfin

Aquainfo.dk

Cyrtocara moorii (Blå delfin)

Blå delfin: En fredelig kæmpe fra Malawisøen

Se galleri
Et billede af en af mine nye delfiner.
Et billede af en af mine nye delfiner.

En majestætisk klassiker

Cyrtocara moorii, populært kaldet den Blå delfin, er en af de mest ikoniske cichlider fra Malawisøen. Som akvarist falder man straks for dens unikke profil, der med den karakteristiske pandepukkel hos især ældre individer leder tankerne hen på en delfin. Det er en fisk, der kombinerer en imponerende størrelse med et overraskende mildt temperament.

Udseende og vækst

Denne art kan blive meget stor, ofte op til 20 cm, hvilket gør den til en af de største beboere i et typisk Malawi-akvarium. Ungfisk starter som sølvblå og anonyme, men som de vokser, udvikler de den dybe, strålende blå farve, som arten er så kendt for. Man skal have tålmodighed med dem, da de er relativt længe om at blive fuldvoksne og udfarvede.

Adfærd og selskab

Den Blå delfin er kendt som en af de absolut mest fredelige Malawicichlider. Den er næsten sky af natur, og man skal derfor passe på ikke at holde den sammen med meget aggressive mbuna-arter, der kan undertrykke den. Kun under selve legen kan hannen blive territorial, når han graver en rede i sandet for at gøre kur til hunnen.

Opdræt: En følsom mundruger

Som mundruger er de spændende at følge, men man skal være varsom. Hunnerne kan være sarte; jeg har oplevet, at hunnen kan finde på at sluge æggene, hvis hun stresses for tidligt i rugeperioden, f.eks. ved flytning til et spytte-akvarium. Det anbefales ofte at vente med at flytte hunnen, til hun har gået med æggene i mindst 14-18 dage.

Fact table

Quick Stats
Familie

Cichlidae

Slægt

Cyrtocara

Art

moorii

Handelsnavn

Blå delfin

Levested

Malawisøen, Afrika

Længde

16-20 cm

Akvariestørrelse

325 liter

Formering

Mundruger

Yngeltal

40-50

Type

Cichlide, Malawi utaka

Billedgalleri

*Cyrtocara moorii*

*Cyrtocara moorii*

Et billede af en af mine nye delfiner.

Et billede af en af mine nye delfiner.

Delfiner fra julen 2003; der er stadig lang vej til de er fuldvoksne.

Delfiner fra julen 2003; der er stadig lang vej til de er fuldvoksne.

Her er de vokset betydeligt, men de svømmer stadig tæt sammen.

Her er de vokset betydeligt, men de svømmer stadig tæt sammen.

Mine delfiner kort efter indkøb, ca. 5 cm store.

Mine delfiner kort efter indkøb, ca. 5 cm store.

Kommentarer

Diskussion
Vi gennemser alle kommentarer.
A
angel
2012-01-30 09:54:55
hej jeg har 3 morrii og hunnen har nu gået med unger i munden i 5 uger, og hun går fortsat med dem i munden, hvornår spytter hun dem ud? har det samme problem med mine frontosaer, jeg kan se ungerne svømme rundt i munden på hende, men de vil ikke spytte dem ud.. de spiser mens de har ungerne inden i munden, rimelig flippet.. men lidt kedeligt de ikk lader dem svømmerundt.. Argh hjælp mig :-)
Aquainfo
Der kan ikke gå meget længe inden hun slipper dem. Faktisk burde det være en fordel at hun holder på dem, så de er helt parate når de kommer ud. Jeg forstår godt at det er frustrerende at vente - jeg ville selv være helt elektrisk hvis det var mig der gik og ventede, men jeg ville nok ikke gøre ret meget andet end at vente.
J
johnny
2010-12-05 20:05:43
Jeg har et 2 hunner på ca 10cm og en han på 12-14 cm. de er blevet forældre her i sommer jeg fik ca 35 unger ud af det. de er super søde og særdeles aktive i akvariet>> frem og tilbage, frem og tilbage så over i et hjørne op og ned - op og ned, det ser helt fantatisk ud da dejo går hele flokken sammen. vh Johnny
Aquainfo
Tillykke med dem, håber de trives alle sammen.
J
jannie
2008-01-14 21:56:27
hvor lang tid tager det delfinerne og blive voksne? Og passer de også ungerne i munden?
Aquainfo
Jeg mener at delfinerne er ret lang tid om at blive fuldvoksne - op i mod et år, men jeg er ikke helt sikker. De bærer æggene i munden og passer dem et stykke tid efter de er klækket.
P
Pul@privat.dk
2006-10-20 21:09:37
Jeg har lige været så heldig at få anskaffet 5 stk 10 -17 cm. Da jeg er vant til til at have Estherae, har jeg ikke fået sat mig ind i dem indnu. inpuls køb ( min bedre halvdel) ? hvordan ser man forskel på han & hun
Aquainfo
Udover "bundvending" hvor man sammenligner gattet kender jeg ikke sikre kønsforskelle på moorii'en. Fuldt udvokset er hannerne efter sigende større og får lidt mere pandepukkel, men det kan være svært at bedømme når de ikke er udvoksede.