Aquainfo.dk

Hjælp og inspiration til akvarister

Det nyeste billede af en af min kribensis han, taget med mit Canon EOS 350D.

Det nyeste billede af en af min kribensis han, taget med mit Canon EOS 350D.

Sammen med scalaren og den lille mundruger, var kribensis blandt mine første cichlider.

Skrevet den 05-01-2005 17:41 af cabNæste artikel:Pseudocrenilabrus multicolor (Lille mundruger, Ægyptisk mundruger)

Jeg har fået 6 kribensis ungfisk i bytte for min zebracichlideyngel og de er vokset op sammen med mine malawiyngel. Der blev 5 hunner og en enkelt han ud af de 6, derfor byttede jeg 2 hunner for 2 hanner, men desværre havde den ene han glo-øjne, så han måtte ud. Jeg har beholdt det oprindelige par, solgt det andet og har nu en hun til overs.

Akvarieforhold

Kribensis holder primært til i bundzonen af akvariet, og kan være lidt aggressiv mod andre bundlevende fisk, men sjældent med fatale følger. Jeg vil ikke tilråde at holde flere par i et akvarium med mindre det er et pænt stort akvarium på 400-500 liter eller mere. Den er ikke nogen kostforagter og spiser stort set alle former for foder.

Opdræt

Hvis kribensis skal yngle, foretrækker de en hule af en eller anden art, en halv kokosnød, en urtepotte eller lignende og de har en særdeles god yngelpleje. Jeg satte mit par i et 20 liters med et par halve kokosnødder og ventede, men der skete ingenting. Jeg regner med at akvariet var for lille til at de følte sig godt tilpas, og skulle de endelig have ynglet havde der været en stor risiko for at jeg havde mistet hunnen bagefter.

Da jeg senere i sommeren 2004 omlagde mit øverste 325 liters til et selskabsakvarium, blev de flyttet derop. Efter kort tid havde de fundet en kokosnød og flyttet ind i den, og hunnen begyndte nu at lægge op til hannen for fuld kraft. Hun viste sin røde mave for ham og det lykkedes da også tilsidst at få ham lokket. Derefter blev hunnen inde i hulen det meste af tiden, indtil godt en uge senere hvor hun var ude igen, og nu var det hannen der påtog sig yngelplejen. Han svømmede stolt rundt med en lille sværm af unger efter sig, mens hunnen og alle andre fisk blev jaget væk.


Faktatabel
Kategori

Fisk

Type

Cichlide, øvrige Afrika

Længde

10cm

Kommentar

Man kan kende forskel på han og hun da hunnen, udover at være mindre, også er væsentlig mere rød på bugen. Hannen har længere og spidsere finner.

Slægt

Cichlidae

Handelsnavn

Kribensis

Levested

Afrika

Akvariestørrelse

60 liter

Formering

Huleleger

Yngeltal

200-300


Kommentarer