Aquainfo.dk

Hjælp og inspiration til akvarister

Her ses en pose med 80 g fra Akudim

Her ses en pose med 80 g fra Akudim

Nem løsning hvis man vil fodre med artemia, men ikke har mulighed for at klække æggene.

Skrevet den 16-06-2018 11:49 af cabNæste artikel:Tørfoder cyclop-eeze

Det er muligt at købe afskallede artemia æg i flere akvariebutikker og på nettet. Det er artemia æg, hvor skallen er fjernet i en behandling med klor og varme og derefter affugtet for at kunne holde sig. Man kan ikke klække afskallede artemia æg.

Det er et godt foder til de fleste mindre akvariefisk og yngel, og man fodrer ved at drysse æggene direkte ned i akvariet. Man kan også putte dem i vand først, så de bliver fugtige, men det er ikke noget jeg selv gør. Pas på at du ikke får givet for meget, det kan godt være lidt svært at dosere æggene, men det er jo samme udfordring uanset hvad man fodrer med.

Det er ikke alle fisk der vil tage dem fordi de ikke bevæger sig og her kan du i stedet bruge nyklækkede artemia nauplier, som også er en lille smule mindre.

I teorien er der mere næring i afskallede artemia, fordi ægget ikke har brugt energi på at klække, men jeg ved ikke hvor stor forskel det gør. Under alle omstændigheder er det et godt foder som jeg benytter ofte, når jeg ikke har frisk-klækkede artemia til rådighed.


Faktatabel
Kategori

Foder

Type

Tørfoder

Kommentar

Æggene fås i forskellige størrelser, her er blot nævnt den mindste portion hvis du vil prøve det af.

Slægt

Artemia salina

Forhandler

Akvariebutikken.dk

Pris

39

Pakkestørrelse

50 g


Kommentarer