Aquainfo.dk

Hjælp og inspiration til akvarister

Frosne Artemia salina til de lidt større fisk.

Skrevet den 17-02-2005 06:43 af cabNæste artikel:Frostfoder cyclops

Man kan købe voksne Artemia som frostfoder i de fleste dyrehandlere. De er fortrinvis egnet til de lidt større fisk, da voksne artemia er over en cm i størrelsen. Jeg har prøvet at fodre med det, men jeg foretrækker klart frosne Cyclops der nemt kan tages af både voksne og unger og normalt er en del billigere. Artemia frostfoder er som regel ret pebret i pris. Til gengæld er det meget velegnet hvis du kun har store fisk i akvariet.

Frys resten af dine Artemia nauplier ned når du har klækket for mange.

Når man klækker Artemia salina er det bedst at anvende dem samme dag de klækker eller senest dagen efter, da foderværdien daler hurtigt når de ikke fodres (De små nauplier bruger den næring de har til selv at vokse). Hvis man har mange Artemia til overs, kan man fryse dem ned i tynde plader og senere kan man brække små bidder af til fiskene. Det er nok det nemmeste frostfoder du selv kan lave og så slipper du for at smide din overskudsproduktion af Artemia nauplier ud.


Faktatabel
Kategori

Foder

Type

Frostfoder

Længde

0,5-10 mm

Kommentar

Det er også muligt at købe andre portionsstørrelser - som regel i amerikanske mål (454g og 907g). Artemia er dyrt som frostfoder og jeg mener ikke det er bedre end de andre typer frostfoder, såsom cyclops eller mysis.

Slægt

Branchinectidae

Handelsnavn

Artemia

Levested

Saltsøer flere steder i verden

Formering

Æglæggende (tåler udtørring)

Forhandler

De fleste akvariebutikker og dyrehandlere

Pris

20-25 kr.

Art

Artemia salina

Pakkestørrelse

100g


Kommentarer