logo
Aquainfo.dk
Hjælp og inspiration til akvarister
Udgangspunktet er en lav klodskasse.
Udgangspunktet er en lav klodskasse.
Udgangspunktet er en lav klodskasse.

Udgangspunktet er en lav klodskasse.

En hurtig og billig hjemmelavet akvarielampe, men ikke relevant længere

Skrevet den 29-06-2004 23:36 af cab

Denne artikel er skrevet mange år før LED lyskilder blev almindelige og billige i anskaffelse. Skulle jeg gøre noget tilsvarende i dag (2018) ville jeg IKKE benytte denne metode. Der findes mange alternative lyskilder som kan fås meget billigt og de er som regel altid mere sikre end noget man selv har lavet.

For en god ordens skyld har jeg dog rettet artiklen lidt til og blandt andet udskiftet pæren til en LED-pære fremfor en sparepære.

Advarsel! - Det er hurtigt og enkelt at lave en hjemmelavet lampe til små akvarier, men pas på!

Du skal vide hvad du gør - det er altid en god idé når du arbejder med strøm og specielt når der er vand involveret. Denne lampe er kun beregnet til at benyttes med LED-pære på max. 7W og mindre og kun over akvarier med tætsluttende dækglas.

Du skal bruge følgende materialer:

Hvis kassen du bruger ikke er reflekterende indvendig, kan du bruge noget hvid, blank maling.

Fremgangsmåden er enkel

  1. Først bores et hul i kassen hvori trykafbryderen monteres - den skal være til at komme til for at kunne tænde og slukke.
  2. I den ene ende af ledningen monteres stikproppen.
  3. Derefter bores et hul i siden på kassen og den anden ende af ledningen trækkes igennem hullet (med stikproppen udenfor kassen).
  4. Ledningens ene pol forbindes til fatningen direkte og den anden trækkes igennem trykafbryderen vi monterede tidligere.
  5. Fatningen gøres fast til kassen med en vinkel, og der skrues en sparepære i.
  6. Stikproppen sættes i en kontakt og trykafbryderen skulle herefter gerne kunne tænde og slukke lampen.

Meget simpelt og relativt billigt, samlet pris ca. 50 kroner.

Men husk nu at være forsigtig med strøm og vand når du håndterer lampen. Må kun benyttes over akvarier med dækglas!!!


Faktatabel
Kategori

Materialeliste

Kommentar

Det er nødvendigt at lave en eller anden form for vinkel til at holde fatningen, jeg har i mange tilfælde lavet noget selv, men den viste her er fra en kasseret lampe.

Pris

Ca. 50,-

Materialer

1 kasse i passende mål, f.eks. en lav klodskasse
E14 fatning
Trykafbryder
7W sparepære
Stikprop
2-3 m ledning
Hvid maling

Værktøj

Boremaskine
Skruetrækker
Skævbider eller afisoleringstang
Pensel


Kommentarer