Aquainfo.dk

148 liters akvarium

Mit andet nye alu-akvarium, også bygget i specialmål

Se galleri
Nu er akvariet fyldt helt op, både med vand og fisk.
Nu er akvariet fyldt helt op, både med vand og fisk.

Efter mit 153 liters blev utæt for tredie gang, bestilte jeg dette specialbyggede akvarium i december 2005. Jeg overvejede at bruge endnu et 128 liters, men valgte at give lidt ekstra for at det skulle passe bedre ind i min reol. Det står på næstnederste hylde i min lille akvariereol, der hvor mit 153 liters tidligere stod.

Teknik

Akvariet bliver filtreret af en blå filtersvamp på 40x40x5cm med to luftdrevne pumperør der står langs den ene endevæg. Det bliver opvarmet af et 100W Via Aqua stålvarmelegeme med separat føler og udvendig temperaturregulator. Belysningen er et 18W lysstofsrør monteret oven over, samt en enkelt 5W sparepære der giver et skumringslignende lys før og efter hovedlyset tændes. Lyset er styret af to ugeure.

Interiør

Jeg har forsøgt at opbygge et Tanganyika akvarium med "klipper" i den ene ende og et åbent område i den anden, kombineret med et dusin sneglehuse og en trærod, for at tilgodese de forskellige behov de fisk jeg holder har. Jeg er klar over at det er temmelig presset og at akvariet skulle have været dobbelt så stort, men jeg synes faktisk det er blevet ganske godt trods alt. Jeg startede med flamingo i bunden, byggede stenene op oven på det og dækkede resten af bunden med fint sand, kornstørrelse 0,3-0,7 mm.

Beplantning

Planterne er forskellige Cryptocoryne-arter samt Najas guadelupensis.

Anvendelse

Jeg har primært haft Tanganyika cichlider i dette akvarium.

Fact table

Quick Stats
Anskaffet

Januar 2006

Længde

92.5

Højde

40

Bredde

40

Stand

Købt som nyt

Anvendelse

Tanganyikaakvarium

Producent

Aquabase

Forhandler

Cichlidecentret

Billedgalleri

Da jeg havde fået fyldt mit nye 148 liters op med vand opdagede jeg at tværstiveren var røget af, så jeg måtte pænt tappe af ned til halvdelen

Da jeg havde fået fyldt mit nye 148 liters op med vand opdagede jeg at tværstiveren var røget af, så jeg måtte pænt tappe af ned til halvdelen

Nu er akvariet fyldt helt op, både med vand og fisk.

Nu er akvariet fyldt helt op, både med vand og fisk.

Kommentarer

Diskussion
Vi gennemser alle kommentarer.
S
simon
2007-11-26 18:29:13
hvad koster det
Aquainfo
Det kostede 800,- for akvariet da jeg købte det, men det er ikke til salg.
A
Anonym
2006-09-14 19:43:05
vad koster dette
Aquainfo
Priserne på de fisk jeg har til salg står på Salgslisten
O
oliver
2006-09-13 21:43:21
kan man købe det?
Aquainfo
Akvariet er ikke til salg, men fiskene jeg har gående deri pt. er til salg.
J
Jacob
2006-08-25 18:00:31
Okay det lyder godt :-)
J
Jacob
2006-08-23 15:40:50
Okay.. Jeg har bare hørt at guppyer spiser sandet, og dør !
Aquainfo
Det har jeg godt nok aldrig hørt og da slet ikke oplevet. Mine guppyer har gået i akvarier med sand i bunden i flere år.
J
Jacob
2006-08-21 16:47:46
Hvad er det for nogle sten du har lagt der ned ? Og kan guppyer godt gå i et akvarie med sand i ?
Aquainfo
Stenene er almindelige marksten, som jeg har samlet for nogle år siden i Nordsjælland. Guppyer kan sagtens gå i et akvarium med sand i.
J
Jacob
2006-08-20 13:30:25
Jeg kan godt lide den måde du har dekoreret(eller hvordan det nu staves) dit akvarie : )
Aquainfo
Tak for det - og det var vistnok helt rigtigt stavet ;-)