Her er mit 128 liters fyldt med malawi yngel.
Så fandt jeg et akvarium til min lille reol.
Skrevet den 30-05-2004 23:40 af cab
Jeg købte dette akvarium brugt i april 2002 inkl. en lampe og lidt andet tilbehør. Det står i min lille reol, der hvor mit 63 liters stod.
Teknik
Akvariet bliver filtreret af en blå filtersvamp på 40x40x5cm med to luftdrevne pumperør der står langs den ene endevæg. Det bliver opvarmet af et 100W Via Aqua stålvarmelegeme med separat føler og udvendig temperaturregulator. Belysningen er et 18W lysstofsrør monteret oven over, samt en enkelt 5W sparepære der giver et skumringslignende lys før og efter hovedlyset tændes. Lyset styres af to ugeure.
Interiør
Jeg har ikke gjort noget videre ved interiøret i dette akvarium. Bundlaget er et tyndt lag fint rødt granit, det klassiske Råda i kornstørrelse 0,8-1,2 mm. Der er en hule og et par enkelte knytnævestore sten, samt en rod der deler akvariet i to revirer.
Beplantning
Af planter er der Valisneria spiralis og flydeplanter, Hornblad (Ceratophyllum demersum) og Najas guadalupensis. De er alle hurtigtvoksende og bidrager til at rense vandet for overskydende næringsstoffer.
Anvendelse
Akvariet startede som opvækstakvarium for Malawiyngel, og har siden været sydamerikansk selskabsakvarium, opvækstakvarium for Malawiyngel (igen) og nu er det opholdsakvarium for mine C. sterbai, A. thomasi og M. altispinosus.
Status
Min plan var at bruge akvariet som selskabsakvarium for mine guppyer, C. sterbai, en barbeart og nogle labyrintfisk, men nu har jeg solgt akvariet sammen med min lille reol.
Faktatabel | |||
Kategori | Akvarium | Type | Aluminium |
---|---|---|---|
Anskaffet | April 2002 | Længde | 80 cm |
Højde | 40 | Bredde | 40 |
Anvendelse | Opvækstakvarium | Stand | Pænt og uden ridser. |
Kommentar | Har en tværsprosse på midten - det tror jeg ikke nye akvarier har. | Akvariestørrelse | 128 liter |